Nyheden er fra Boldklubben Fremad Valby
I samarbejde med filmfestivalen SHOOT! lægger Fremad Valby lokaler og faciliteter til en dag i sportens tegn med fokus på det sociale samvær blandt pigefodboldspillere. Det sker i Bevægelseshuset lørdag den 23. marts fra kl. 14-18
Som en del af filmfestivalen præsenteres filmen Football For Better And For Worse, der handler om det kvindelige fodboldhold F.C. Rosengård fra Malmø og deres kamp for succes og anerkendelse i en pengestyret- og mandsdomineret fodboldverden.
🥇KOM OG VIS HVOR GOD DU ER! DER ER PRÆMIER PÅ HØJKANT 🥇
Under eventen vil der være mulighed for deltagelse i et væld af aktiviteter. Her vil der være mulighed for at vise sine færdigheder inden for bl.a. fodbold, panna fodbold, FIFA og meget mere.
Der vil tilmed være mulighed for tilkøb af lodder i vores lodtrækningskonkurrence, hvor man kan vinde fede præmier og sponsorgaver, bl.a. spillertrøjer fra FCK.
I DET GODE FORMÅLS TEGN
Hele overskuddet fra begivenheden vil gå til børnerettighedsorganisationen Plan Børnefonden. Plan Børnefonde kæmper for at skabe lige muligheder for piger og drenge. De har særlig fokus på bedre livsvilkår og en lysere fremtid, for millioner af piger verden over, og de har derfor en særlig afdeling for udsatte piger.
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke. Overskuddet her vil også gå til Plan Børnefonde.