Vil du være med til at skabe en bedre busdrift?
Nu er der plads på holdet til dig, der gennem dataanalyse vil gøre en forskel for passagererne.
Vi søger en analytisk stærk chefkonsulent til at stå i spidsen for at udvikle de analysemetoder, vi bruger til at overvåge busdriften og følge op på vores buskontrakter. Du skal have gode kompetencer indenfor dataanalyse og forretningsforståelse. Det er optimalt, hvis du samtidig har kendskab til og viden om busdrift. Du skal udvikle analysemetoder, der gør det muligt at teste hypoteser og træffe gode beslutninger, der forbedrer busdriften for passagererne.
Vi skal ændre vores kontraktopfølgninger til i langt højere grad at være baseret på data, end de er i dag, og vi skal til at bruge vores passagertælledata til opfølgning på busdriften. Ud over udviklingen af vores metoder, vil du også skulle bidrage med ad hoc analyser. Du skal kunne kommunikere om metoder og analyser klart og effektivt til forskellige målgrupper, der ikke har dyb indsigt i data.
Du vil blive en del af en gruppe på seks medarbejdere, Gruppen består af engagerede kollegaer med forskellige baggrunde og opgaver. En del af gruppen arbejder med den månedlige driftsopfølgning og er ansvarlig for indsamlingen af vores 30.000 årlige passagertilfredshedsinterviews. En anden del af gruppen arbejder med udvikling af drifts- og kontraktopfølgning fra et forretningsperspektiv. Du vil også komme til at arbejde sammen med de eksperter, der sidder andre steder i Movia og arbejder med data. Movia har ligeledes et BI team, som du kommer til at arbejde sammen med.
Vi forestiller os, at du:
- Har en videregående uddannelse
- Har flere års erfaring med datamining, dataanalyse og statistik
- Det er en fordel, hvis du kan arbejde med SQL og/eller Power BI
- Kan sætte data og dataanalyser ind i en forretningskontekst.
Personlige kvalifikationer:
- Metodisk, struktureret og vedholdende
- Analytisk stærk
- Gode samarbejdsevner og dygtig kommunikator.
Movia som arbejdsplads
Movia er en dynamisk arbejdsplads. Vi løser problemer i driften nu og her på den korte bane. Fordi vores passagerer er afhængige af bus, tog og Flextrafik i hverdagen og til fritidsformål. Men vi arbejder også for at forbedre vores produkter og services på den lange bane. Vi bor centralt placeret mellem Valby St. og København Syd St., og du kan tage bussen lige til døren på Toftegårds Plads. Vi har en uformel omgangstone, og du får kolleger med vidt forskellige baggrunde, som du kan sparre med, og som du skal samarbejde med.
Vi er cirka 450 medarbejdere i Movia. Vores fælles mål er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.
Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning. Løn forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist er søndag den 12. januar 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Busdrift- og Facilitychef Lars Thiesson på telefon 36131598 eller på mail: lth@moviatrafik.dk
Om Movia
Movia transporterer årligt over 180 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, ni lokalbanestrækninger, fem forskellige flextrafik ordninger og i vores plustur-ordning. Det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere på moviatrafik.dk eller vores virksomhedsside på LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej, 2500 København
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/92a02970-7299-4380-9d53-7fcfafda9715