Nyheden er fra Valby Boldklub
Boldleg og bevægelse til alle børn mellem 2 og 3 år og deres forældre
Valby Boldklub tager nu et nyt initiativ – et tilbud til de allermindste, hvor vi leger, tumler og hygger os med og uden bold. Træningen vil bestå af legestationer, hvor børn og forældre er sammen om motoriske lege og småøvelser. Konceptet er inspireret af DBU’s Bold og Bevægelse.
Til Vuggestuebold vil børnene opleve lege og øvelser tilpasset deres motoriske alder, og derfor vil de både udvikle deres motorik, få en masse gode oplevelser og en sjov introduktion til fodbold.
Interesserede er mere end velkomne til at møde op og prøve at være med. Holdet træner hver søndag kl. 10.00-11.00 på græsbanerne ved Valby Boldklubs klubhus, Julius Andersens Vej 10, 2450 København.
Vi håber, at I vil være en del af dette nye initiativ og fællesskabet i Valby Boldklub – det er aldrig for tidligt at starte til fodbold! For yderligere oplysninger eller spørgsmål, kontakt venligst Rune Herlin Kamstrup, runekamstrup@hotmail.com, tlf. 25341884.
VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET OMKRING VUGGESTUEBOLD?
Valby Boldklub er på vej med et tilbud til de allermindste i alderen 2-3 år. Søndag den 9. maj, kl. 10.00-11.00 og kommende søndage vil der være træningstilbud til børn og forældre (se vedlagte flyer).
Vi søger derfor 1-2 medhjælpere/trænere blandt forældre og søskende til spillere i Valby Boldklub. Vi leder fx efter:
- -Forældre med pædagogisk erfaring
- -Pædagogstuderende
- -Idrætslærere
- -En ældre søster eller bror til én af spillerne (min. 13 år).
Som medhjælper/træner får du medansvar for tilrettelæggelsen af tilbuddet, og du vil sammen med Valby Boldklubs koordinator stå for afviklingen på dagen. Det er ingen forudsætning, at du har trænererfaring.
Er du interesseret, eller kender du nogen som er, så kontakt Rune Herlin Kamstrup tlf. 2534 1884.