Valbys nye Meny vil reducere deres madspild og sælger nu 4 slags lykkeposer via kendt madspildsapp

Foto: Too Good To Go - lykkepose.
dato

Nu er der gode nyheder at hente for de mange Valbyborgere. Valbys nye store Meny tager nemlig del i kampen mod madspild, idet de sælger lykkeposer inden for hele fire forskellige fødevareområder i den kendte madspildsapp Too Good To Go. 

Alene i Valby har Too Good To Go sammen med 49 aktive butikker i lokalområdet indtil videre reddet 233.420 måltider fra skraldespanden, hvor de via appen kan sælge fødevarer, der er tæt på udløbsdatoen. Og nu sættes kampen endnu mere ind mod at reducere madspild, idet Too Good To indgår et nyt partnerskab med den helt nybyggede Meny ved Toftegårds Plads i Valby.  

“Vores samarbejde med Meny Toften i Valby er kommet godt fra start. Allerede første dag inden lykkeposerne blev sat til salg, havde supermarkedet over 1.100 visninger i Too Good To Go-app'en. På bare én uge har Meny Toften desuden bevist sig som værende eftertragtet blandt kunderne med 1.258, der tilføjede supermarkedet til deres favoritliste, ligesom de nåede op på næsten 3.000 visninger. Det tegner sig derfor til at blive et stærkt partnerskab, der er med til at redde mange måltider i Valby”, siger Katja Østergaard, der er Key Account Lead hos To Good To Go. 

Et samarbejde alle vinder på 
Da den nye Meny åbnede den 15. marts 2024 i et helt nyt lejlighedsbyggeri, blev dørene slået op for et 1400 kvm stort madmarked med både slagter, delikatesse, fiskeafdeling, bageri og andre specialafdelinger, der tilbyder forbrugerne mad af høj kvalitet. 

Ved nu også at teame op med Too Good To Go får den nye Meny også en løsning, der skal være med til at reducere supermarkedets madspild så meget som muligt. Det sker, idet Meny går live i Too Good To Go-app'en med de 4 forskellige lykkeposer: Frugt & Grønt, Brød & Dagligvarer, Delikatesse samt Mejeri & Køl. Det bekræfter butikschefen for den nye Meny i Valby, Tim Velic:

“Samarbejdet med Too Good To Go betyder, at vi på en nem måde kan minimere vores madspild, når det ikke lykkes os at få solgt vores varer. Det kan der være mange forskellige grunde til, og det er næsten umuligt at planlægge sig ud af. Derfor er vi glade for, at der findes en løsning som Too Good To Go”.

“Det betyder også, at maden kan finde vej til et spisebord i nærheden, frem for at ende i skraldespanden. Det gavner både brugerne, som får god mad til en fordelagtig pris, samtidigt med at miljøet skånes. Vi kan også mærke på vores medarbejdere, at det giver en bedre fornemmelse at pakke maden i Too Good To Go-poser frem for at smide den ud. Alle vinder med andre ord”, siger Tim Velic. 

Kilde: Too Good To Go
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.