MØD JONNA GRØNBÆK

Jonna Grønbæk: Valby har landsbystemning med en snert af storby

Portrætfoto af Jonna Grønbæk

Hvad er det bedste ved at bo i Valby - med dine ord?

“Det bedste ved at bo i Valby er den landsbystemning, der hersker i Valby. I hele Valby, men i udpræget grad omkring Valby Langgade. Det føles i sandhed som en By i Byen, men samtidig med en snert af storby, med de små lækre cafeer og specialbutikker. Og så har vi jo Valbyparken, det grønne åndehul i Valby. Jeg er kommet der hele mit liv og har set, hvordan den har formået at ændre sig i takt med tiden.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Valby til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Helt klart Valby Langgade med, som nævnt, caféliv, specialbutikker, men også Spinderiet lige om hjørnet. En sommerdag på Tingstedet er bare et lille stykke himmel på jord.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg tror, at de siger, at jeg næsten altid er glad og oftest sjov at være sammen med.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Solskinsvejr, mennesker, der smiler til mig, hunde og katte :)”

Hvem i Valby vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Alle ildsjælene i Valby Lokaludvalg. De gør et kolossalt arbejde for at vores Valby skal vedblive at være et dejligt sted at bo og være i.”