Grønland har længe været genstand for videnskabelig interesse, og gennem tiden har utallige ekspeditioner bidraget til vores forståelse af øens unikke natur og kultur. Dette foredrag vil tage dig med på en rejse gennem historien, hvor du vil høre om de udfordringer, ekspeditionerne stod overfor, og de videnskabelige opdagelser, de gjorde.
Ekspeditionerne har haft betydelige konsekvenser for Grønlands befolkning, samfund og landets placering i Rigsfællesskabet og verden. Foredraget vil give indsigt i, hvordan disse opdagelser har formet Grønland gennem tiden.
Aktuel forskning i Indlandsisens afsmeltningEfter en pause vil foredraget fokusere på nutidens forskning i Grønland, især Indlandsisens afsmeltning. Du vil få indsigt i, hvor hurtigt isen smelter, og hvilke konsekvenser det har for det globale havniveau. Foredraget vil også dykke ned i de mekanismer, der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen, samt landskabet under isen og de bevægelser i undergrunden, som isen driver.
Arrangementet er en del af serien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" arrangeret af Aarhus Universitet og støttet af Carlsbergfondet. Hvis du vil vide mere om foredraget, se billeder eller læse om pladsreservation, kan du finde yderligere information her.
Praktisk information
Dato: Tirsdag 11. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Valby Kino, Gammel Jernbanevej 36, 2500 Valby
Entré: Fri entré
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her