En kvinde på 39 år har brug for støtte til at opbygge sociale kompetencer og få en mere aktiv hverdag uden for hjemmet. Derudover har hun behov for støtte til struktur i hverdagen samt praktiske og administrative opgaver. Du får en rolle, hvor du skal kunne arbejde fleksibelt i forhold til aktiviteter og behov.
Om opgaven
Kvinden har autisme og PTSD og har behov for støtte til at skabe en hverdag med mere overblik, deltagelse og selvstændighed. Hun studerer på Københavns Universitet og har interesser inden for blandt andet syning, Japan og gaming.
Din rolle bliver blandt andet at:
- støtte i igangsætning af praktiske og sociale aktiviteter
- skabe ro og overblik i samspil med andre
- ledsage til aktiviteter uden for hjemmet, fx cykelture, indkøb eller gåture
- støtte i praktiske opgaver i hjemmet
- støtte i kontakt med myndigheder og andre administrative henvendelser
Der samarbejdes løbende med andre instanser omkring borgerens trivsel og udvikling, og det forventes, at du bidrager til det koordinerende arbejde.
Om dig
Du har en relevant uddannelse og har erfaring med PTSD, traumer og autisme. Du kan derudover arbejde metodisk med indsatsmål og trives i en tydelig rolle med faste rammer.
Du er rolig og stabil og har let ved at skabe en tryg relation. Du har forståelse for behovet for en langsom og blid relationsopbygning på kvindens præmisser.
Af hensyn til kvindens fugle ønskes det, at du undlader at bruge parfume, når du er på vagt.
Arbejdstid
10 timer ugentligt, placeret på følgende vagter:
Mandag kl. 17.00–20.00
Lørdag kl. 11.00–14.00 i lige uger
Søndag kl. 10.00–14.00 i lige uger
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 185725
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c9e90315-bb84-47f4-8018-6927a315e640