Støt og spil med en ung mand med særlige behov - kom med på DUOS-holdet som pædagogisk gamer-makker!

dato

Har du erfaring med unge med særlige behov – og elsker du at game? Så er dette jobbet for dig!

Vi søger en engageret og tålmodig person til at støtte en 18-årig ung mand, der har en kromosomfejl. Han er selvhjulpen, men har misdannelser i sine hænder og en grad af udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at han har brug for hjælp i nogle daglige gøremål.

Han elsker at spille computer, og gaming bliver derfor jeres fælles tredje – en aktivitet, der skaber en naturlig og tryg relation. Din opgave er at være en nærværende og hyggelig makker, både foran skærmen og i de praktiske situationer, hvor han har brug for støtte, f.eks. ved madlavning, skære mad ud og tage offentlig transport.

Dine opgaver:

  • Spille computer sammen med ham og skabe et fællesskab omkring gaming.
  • Hjælpe med madlavning og praktiske opgaver i hjemmet.
  • Være til stede og støtte ham, mens hans mor er til sport.
  • Ved behov tage med på ture ud af huset.

Vi leder efter dig, der:

  • Du er uddannet pædagog eller ufaglært med har erfaring.
  • Har erfaring med unge med særlige behov.
  • Er tålmodig, stabil og god til at skabe en tryg relation.
  • Har interesse for gaming og lyst til at dele denne passion med ham.
  • Kan være en, han kan spejle sig i og hygge sig med.

Arbejdstid: 

10 timer og 15 min ugentligt. 

Mandag kl. 17 – 22 

Der vil være 5 timer og 15 min. som kan ligge på eftermiddage/aften torsdage, fredage eller lørdage. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 173110

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fca69278-5029-42ac-a6c7-e55be62739f4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet