ADVARSEL Denne jobannonce anses så lukrativt, at flere har rapporteret besvimmelse af glæde, lykke og vilje til at arbejde. Læs på eget ansvar*
Hej... :)
Hvis du er træt af et arbejde, hvor du hele tiden føler dig stresset og bliver nødt til at hive arbejdet med hjem. Du mangler en chef, hvis eneste krav til dig er, at du møder op til tiden og udfører lette ad-hoc opgaver. En chef med empati, tålmodighed og vigtigst af alt: Humor
Kan du afspejle dig selv i dette, så tror jeg at Marlon Brando sagde det bedst: I´m gonna make you an offer you can´t refuse
Jeg hedder Theo og er 26 år gammel. Jeg lider af muskelsvind og sidder derfor i kørestol. Jeg er studerende på ITU, og jeg er en super nørdet person. Mine interesser er film, bøger, spil/gaming, tegneserier, anime med mere.
Jeg skal bruge hjælp til huslige pligter, personlig hygiejne og ledsagelse ud af huset. kort sagt: få min hverdag til at hænge sammen.
Jeg søger en person som kan lide at arbejde med mennesker (eller rettere sagt: Mig). De faste vagter ligger mandage og tirsdage hver uge. Vagterne går fra 07:00 til 16:00.
Jeg tilbyder en flexjobstilling/deltidsstilling på fast 18 timer om ugen, men forvent gerne at arbejde lidt mere i nogle uger pga. ferie, sygdom og alment vagtbytteri mellem dig og dine kollegaer.
Hvis du har ADHD eller ADD, synes jeg du burde skrive, da jeg har god erfaring med folk med disse diagnoser. Dette er selvfølgelig ikke et krav :)
Bil er ikke et krav, men kørekort er. Jeg har nemlig en handicapvogn som jeg skal transporteres i.
Jeg ser frem til at træffe dig, hvem du end er med eller uden diagnose.
Hilsen Theo
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f7bf8886-991c-4f70-a924-725b211293f0