Nyheden er fra Boldklubben Fremad Valby
Klubben skal have nye vedtægter og det kræver en ekstraordinær generalforsamling, som derfor indkaldes til afholdelse mandag d. 19. november 2018, kl. 19.00 i Bevægelseshuset (Laudrup lounge), Julius Andersensvej 8 .
Vi har valgt at udarbejde et sæt nye vedtægter for Fremad Valby, da det ikke giver mening at arbejde videre med de eksisterende, og da der bare er behov for en modernisering af vedtægterne. Således er der lagt op til at vores mange børn- og ungemedlemmer får stemmeret og bliver valgbare (fra 15 år) og at der til vores yngre medlemmer bliver mulighed for at afgive stemme via forældremyndighedsindehaver.
Inden det endelige oplæg til vedtægter fremsættes, får alle medlemmer mulighed for at fremsætte forslag/kommentarer. Gå derfor ind på menupunktet "Vedtægter", hvor du vil finde oplægget til nye vedtægter.