Et lille udpluk af weekendens kampe

dato

Nyheden er fra Boldklubben Fremad Valby


Weekenden bød på både sejre og nederlag. Det er der intet nyt i. Men nogle gange må man godt ærgre sig over et nederlag.  Vi bringer her et kort referat af nogle af klubbens kampe.

Fredag aften tog u16 pigerne hul på weekenden med en sikker 3-0 sejr over KFUM på udebane. Børrresen og Daniels tropper har dermed fået en forrygende, men ikke overraskende, flot start på sæsonen med sejr i de fire første kampe.

Lørdag fik u15 dr. et fortjent comeback i Mesterrækken, hvor holdet efter en overbevisende indsats og flot spil over hele linjen sendte Fremad Amager hjem med et nederlag på 7-0.  De gode takter fra påsketurneringen i Holland, hvor drengene slog Midtjylland i finalen, blev igen flot udstillet, så vi skal bare have mere fra den kant. 

U12 dr. var også i gang på banerne i Valby lørdag formiddag og efter en god indsats af holdet mod en stærk modstander fra Dragør kunne Rasmus’ tropper trække sig tilbage med tilfredsstillende 2-2. Rigtig god indstilling og fight af drengene.

U13 talent-dr. i ØST havde taget turen til Bagsværd, hvor AB var modstanderen, og en meget lige kamp, der bølgede frem og tilbage, så længe ud til at ende 1-1.  I de døende minutter af kampen lykkedes det AB at bringe sig foran 2-1, og på trods af frispark lige uden for feltet der var meget tæt på at give bonus lykkedes det ikke at ændre på resultatet. Et ærgerligt nederlag.

Så videre til Frederiksberg Idrætspark og mødet i Danmarksserien mellem rækkens tophold FA 2000 og vores eget 1. Hold. Kort inde i kampen måtte holdets nye, stærke forsvarskrumtap Marinus forlade banen med en skade, men alligevel lykkedes det halvvejs inde i 1. halvleg at få tilkæmpet et straffe begået mod Renato af FA’s målmand. Mauricio scorer sikkert. På dette tidspunkt havde FA været spilstyrende, og det billede fortsatte, men et godt organiseret forsvar og gode indgreb fra målmand Tranberg holdt FA fra fadet. Til gengæld var Tranberg ikke helt uden skyld i FA’s udlignende mål 10 minutter inde i 2. halvleg, da bolden bliver tacklet fra ham i en udsparkssituation og havner hos en FA-spiller, der sikkert kan sende bolden i kassen.  Resten af kampen holder vi godt stand med storspil i målet af Tranberg. Desværre lykkes det FA at score 5 minutter før tid, på et lidt ærgerligt mål, hvor det ude fra så ud som om FA fik lidt for let spil i straffeparksfeltet. Resultatet kan der for så vidt intet indvendes mod, men alligevel lidt ærgerligt så tæt på 1 point. Men opløftende igen at være vidne til en god fight fra holdets side.

Så lige den sidste kamp i denne nyhed, og weekend, der blev spillet søndag eftermiddag på Kløvermarken, hvor 1. Kvinder mødte Færoyar og tog hjem til Valby med en knusende sejr på 5-0. Flot af pigerne at rejse sig efter sidste uges klare nederlag mod topholdet Husum.  

FORZA FREMAD VALBY! 

 

Kilde: Boldklubben Fremad Valby