Erfaren kirketjener søges til deltidsstilling i Jesuskirken, Valby

dato

Stillingen

Valby Sogns Menighedsråd søger en erfaren kirketjener, som ansvarsfuldt kan varetage de mange forskellige praktiske opgaver i Jesuskirken - en af Københavns smukkeste kirker. Udover den deltidsstilling, der søges, har vi allerede to andre kirketjenere ansat.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, som løber frem til 1. august 2026.

Kirketjeneren skal med åbenhed og venlighed kunne indgå i samarbejdet med kirkens øvrige ansatte og i betjeningen af de mange mennesker, som kommer i kirken til kirkelige handlinger, i sognegården til et af vores arrangementer, og på besøg i kirken. Det er derfor vigtigt, at du er glad for at omgås mange forskellige mennesker og har gode samarbejdsevner.

Stillingens arbejdsområde omfatter en lang række opgaver, hvor de vigtigste er betjening ved gudstjenester og kirkelige handlinger, koncerter, møder, samtale- og læsegrupper, foredrag og andre arrangementer samt assistance i forbindelse med besøgende i kirken.

Vi forventer, at du har erfaring med arbejdet som kirketjener, kan arbejde selvstændigt og struktureret, og går til dine opgaver med en positiv indstilling og masser af gåpåmod.

Stillingen er normeret til 25 timer ugentligt med arbejde både hverdage, hver anden weekend og enkelte aftener. Ferier og friweekends afholdes efter gældende regler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening/Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.5279,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 k (nutidskroner) og OK24 tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år. Den samlede løn (inkl. tillæg), der her er angivet som fuldtidsløn, fastsættes efter ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Samtlige beløb er angivet i nutidskroner.

Ansættelsen sker med prøvetid. Der skal fremvises børneattest.

 

Nærmere oplysninger og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos menighedsrådets kontaktperson Stefan Krog-Meyer på mail 7024stk@km.dk eller telefon 40 22 17 79.

Tiltrædelse hurtigst muligt og ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Ansøgningsfrist er den 20. januar kl. 23:30.

Ansøgningen, der stiles til Valby Sogns Menighedsråd, skal sendes pr. mail til 7024stk@km.dk.  

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VALBY SOGNS MENIGHEDSRÅD, Skovbogårds Allé, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/35584a56-8e48-405c-866b-d5e24635de2b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet