Bliv teamleder for intern service hos Movia med fokus på ledelse, drift og udvikling

dato

I rollen som Teamleder for Intern Service leder du gennem nærvær og deltagelse. Du sætter retning for teamet og bidrager samtidig aktivt til den daglige opgaveløsning. Er du en synlig og engageret leder, der trives i en hverdag med stor variation, er det måske dig vi spøger?

Ledelse tæt på driften
Din hverdag bliver alsidig og byder på både ledelse, koordinering, økonomistyring og praktisk problemløsning. Den ene dag arbejder du med budgetter, kontrakter og leverandørsamarbejder. Den næste planlægger du interne arrangementer, sikrer gode rammer for medarbejdere og gæster eller driver etableringen af nye serviceinitiativer såsom videreudvikling af bæredygtige initiativer, fx affaldssortering, energibesparelser eller grønne indkøb og udvikling af beredskabs- og sikkerhedsprocedurer i samarbejde med relevante interessenter.

En af dine første opgaver bliver at rekruttere en Facility Manager, som får ansvaret for den daglige håndtering af en række forskellige opgaver i relation til Movias lejekontrakter. Dermed får du tidligt mulighed for at sætte dit præg på organiseringen af området og opbygge et stærkt samarbejde.

Dine opgaver omfatter desuden blandt andet:

  • Daglig ledelse af Mødecentret og samarbejde med kantinens daglige leder om drift og udvikling af kantineområdet.
  • Direkte personaleledelse af tre medarbejdere samt indirekte ledelse af kantinens seks medarbejdere, herunder gennemførelse af MUS- og GRUS-samtaler. Intern Service har desuden en HR-elev, som deles mellem to afdelinger.
  • Budget- og økonomiansvar for området.
  • Ansvarlig for facility management, herunder kontraktindgåelse og administration af en række af Movias leje- og udlejningskontrakter samt kontrakter i relation til disse.
  • Samarbejde med eksterne leverandører, udlejere og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af arrangementer, receptioner, sommerfester, julefrokoster og andre aktiviteter.
  • Tæt dialog og sparring med Stabschef Kathrine ved behov.
  • Arbejdsmiljø- og sikkerhedsopgaver.
  • Løbende udvikling og optimering af serviceydelser og arbejdsgange.

Vi søger en teamleder, som
  • Kan skabe overblik og sætte retning i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Motiveres af at lede gennem samarbejde og nærvær.
  • Trives med både strategiske og operationelle opgaver.
  • Har økonomisk forståelse og lyst til at tage ansvar.
  • Er initiativrig og ser muligheder for at udvikle og forbedre arbejdsgange.
  • Har stærke relationelle kompetencer og kan samarbejde på alle niveauer i organisationen.

Derfor skal du vælge os
Du får en alsidig lederstilling med stor indflydelse på et vigtigt serviceområde. Rollen kombinerer ledelse, drift, samt udvikling og giver dig en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Hvis du motiveres af at få tingene til at fungere, skabe gode oplevelser for andre og samtidig stå i spidsen for et vigtigt serviceområde, glæder vi os til at høre fra dig. Derudover vil du blive en del af et Teamleder-netværk, hvor du og dine kollegaer vil drøfte relevante organisatoriske og medarbejderrelaterede temaer.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Stabschef, Kathrine Bach Pedersen på tlf.: 60 77 08 68 eller på mail: KAB@moviatrafik.dk.

Ansøgningsfrist er den 16. august 2026

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført i uge 34 og 35.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober eller tidligere.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring, samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Movia anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse, i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Din kommende leder Kathrines ledelsesstil er kendetegnet ved synlighed og autenticitet. I din første tid hos Movia vil du desuden have Susanne som din introcoach, hun vil vise dig rundt og lære dig organisationen bedre at kende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trafikselskabet Movia, Hanne Varmings Plads, 2500 København

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89fd4f10-8f0e-4345-b878-6e995d7e7559

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler