Bliv kundeservicemedarbejder i Movias call center med fleksible arbejdstider.

dato

Brænder du for kundeservice, og kan du lide at tale i telefon med mange forskellige mennesker? Trives du i en hverdag, hvor der altid er kunder, der skal have en god oplevelse? Så er du måske vores nye kollega!

Opgaver i Team Kundecenter - Call Centeret
Som kundeservicemedarbejder i Movias Call Center tager du imod telefoniske bestillinger af Flex-Handicap kørsel for kunder, der abonnerer på ordningen, samt bestillinger af Flextur-kørsel i kommuner, der tilbyder dette.

Flex-Handicap er et tilbud til bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt svagsynede, der ikke kan benytte almindelig offentlig transport. Flextur er et supplement til den almindelige kollektive trafik.

Derudover betjener du Movias bus- og lokalbanekunder med spørgsmål om rejseregler, billettyper, turplanlægning og klager, samt hjælper med elektronisk billetkøb via SMS og app.

Et af vores vigtigste mål er at give kunderne en god og professionel service, når de ringer til os. Derfor er det vigtigt, at du trives med at tale i telefon hele dagen - og kan bevare smilet i stemmen.

Vi forestiller os, at du:

  • er serviceminded og har en god telefonstemme
  • er empatisk, tålmodig og robust
  • har flair for IT og føler dig tryg ved at arbejde i flere forskellige systemer
  • er en stærk smartphone-bruger
  • taler og skriver dansk på et højt niveau samt taler et godt og sammenhængende engelsk
  • kan bevare overblikket over mange informationer på én gang

Din baggrund er ikke afgørende, men det er et plus, hvis du har erfaring fra jobs, hvor kundeservice via telefon har været din primære opgave.

Arbejdstid og vagter
Åbningstiden er kl. 7.00-18.00 mandag-fredag og kl. 8.00-18.00 lør-/søndag og helligdage. Du skal have mulighed for at arbejde i hele åbningstiden - både hverdage og hver anden weekend. Arbejdstiderne ligger i en rullende turnus med skiftende mødetider. Der er mulighed for at bytte vagter med kolleger.

Vi tilbyder to typer stillinger:
Fuldtid: 37 timer om ugen, fordelt med 7,24 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage
Deltid: 20 timer om ugen, fordelt med 4 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage

Vi tilbyder i alt tre fuldtidsstillinger, hvoraf den ene er en tidsbegrænset stilling på 1 år samt én deltidsstilling.

Du bedes tydeligt angive, om du søger deltids- eller fuldtidsstillingen, og også om du kunne være interesseret i den tidsbegrænsede stilling.

Vi tilbyder desuden
En spændende hverdag med højt tempo og god sparring fra dine ca. 30 nærmeste kolleger. Call Centeret hører under Team Kundecenter, som er en del af Movias forretningsenhed Kunder og Kommunikation, der bl.a. arbejder med kommunikation, branding og IT.

Medarbejdertrivsel er afgørende for vores succes og for, at Movia kan levere gode resultater til gavn for samfundet, vores ejere og vores passagerer. Derfor prioriterer vi udvikling og tilknytning af medarbejdere højt.

Alle os i Movia
Movia har ca. 500 medarbejdere, der arbejder for at udvikle og forbedre den kollektive transport. Vi er en offentlig virksomhed med ambitioner om at være en attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og ledere. Hos os finder du bl.a. sociale aktiviteter, medarbejderfond, træning, fitnessrum, efteruddannelse, seniorordning, interne netværk, tæl-skridt-aktiviteter, "vi cykler til arbejde" og en kantine med det økologiske sølvmærke.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst for administration og IT mv. mellem KL og HK/Kommunal.

Ansøgningsfrist: søndag den 11. januar 2026

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Michael Woldiderich på mail: MWO@moviatrafik.dk.

Til orientering holder vi juleferie fra den 24. december 2025 til og med den 4. januar 2026.

Har du allerede søgt stillingen gennem vores jobbank, inden for den seneste måned, behøver du ikke søge igen. Vi gennemgår også disse ansøgninger efter ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Læs mere på moviatrafik.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej, 2500 København

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46a3838b-73be-4f4e-99bd-e6844625e840

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet