Så kan du lige nu blive en af vores kolleger i Borgerservice i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hos os kommer du til at:
- være med til at sikre, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Danmark kan rekruttere velkvalificerede udenlandske medarbejdere og studerende
- få fagligt spændende og udfordrende opgaver – og arbejde 37 timer (inkl. frokost)
- opleve et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
Din nye arbejdsplads
Borgerservice er brugernes indgang til styrelsen. Kontoret består af tre enheder: fysiske Borgercentre, et Callcenter og et Startcenter.
Geografisk er kontoret fordelt på adresser i Valby, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense og Rønne. Vi har pt. flere ledige stillinger på vores lokation i Valby.
Du bliver en del af et kontor med omkring 100 engagerede medarbejdere med forskellige erfaringer, uddannelsesbaggrunde, perspektiver og arbejdsopgaver. Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi har et stærkt fællesskab og samarbejder på tværs af kontorets enheder for at yde en venlig og professionel service på et højt fagligt niveau.
Vores arbejdsdage er varierede, og selvom vi til tider har travlt, har vi et stort fokus på, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.
I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje. Vores strategihus beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Du kan læse mere her.
Sådan bliver din hverdag
Din nye hverdag bliver med tæt brugerkontakt; enten ansigt til ansigt i vores Borgercenter Valby eller pr. telefon i vores Callcenter, som også er beliggende i Valby. I Borgercenteret er vi pt. 20 medarbejdere og fire studentermedhjælpere og i Callcenteret er vi 21 medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver i Borgercenteret vil omfatte at:
- modtage og behandle ansøgninger om opholdsret for EU-borgere
- modtage ansøgninger og optage biometri på udlændingeområdet
- yde vejledning inden for både EU- og udlændingeområdet
- telefonisk vejledning af styrelsens brugere angående reglerne for udlændinges ophold i Danmark
- at guide brugerne om indholdet af hjemmesiden nyidanmark.dk
Om dig
Du har en relevant baggrund, fx en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller lign.
Du trives i et foranderligt arbejdsmiljø, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt, og hvor det forventes, at du er venlig og serviceminded samt i stand til at sætte dig i brugerens sted – også når tempoet er højt.
Derudover forventer vi, at du:
- har gode dansk- og engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt
- har flair for god service og evner at sætte dig i brugerens sted
- er arbejdsom, omhyggelig og resultatorienteret
- har let ved at sætte dig ind i nye it-systemer
- har en positiv, fleksibel og tålmodig tilgang til dit arbejde
- er en god kollega og indstillet på et arbejde, hvor vi løfter i flok
Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Borgercenter Mette Hejlesen på tlf.: 72 14 22 27 eller e-mail: mehej@siri.dk.
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis senest søndag den 15. februar 2026. Vi forventer at holde samtaler den 18. februar 2026 og den 19. februar 2026.
I din ansøgning skal du angive, om du søger en stilling i vores Borgercenter, Callcenter eller begge dele.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration på Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby.
Stillingerne er faste stillinger på fuldtid med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7b26700e-6529-47d3-a1c4-a97b75833181