Har du ambitioner om at være arkitekt med indflydelse på at udvikle og drifte en cloudbaseret dataplatform?
Vi søger en Data Engineer/BI-udvikler, der har lyst til at påtage sig arkitektopgaver og tage ansvar for Movias dataplatform. Du behøver ikke være arkitekt i dag - det vigtigste er, at du har motivation, evner og lyst til at blive det.
Om rollen
Du får en nøglerolle i forhold til at sikre en effektiv dataplatform, som understøtter Movias ambitioner som en datadrevet virksomhed. Din hovedopgave bliver at sikre en robust, effektiv og skalerbar dataplatform i Azure, hvor de forskellige arkitekturkomponenter spiller optimalt sammen til gavn for rapportering, analyse og databehandling på tværs af organisationen.
Bliv en del af et stærkt og engageret team
Du bliver en del af et velfungerende team, som består af otte udviklere, hvor samarbejdet er i højsædet. Vi prioriterer faglig sparring og videndeling højt, og ser det som en naturlig del af hverdagen, at man lærer af hinanden og udvikler sig i rollen.
Vi er et diverst team både hvad angår alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund. Sammen har vi ansvar for Movias dataplatform - som omfatter mange forskellige data om den kollektive trafik, for eksempel køreplansdata, passagertællinger, rejsekortdata og gps-data. Data der benyttes i organisationen og i samarbejdet med operatører, kommuner og regioner. Målet for Movia er at øge mobiliteten på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og klimavenlig transport.
Dine primære arbejdsområder
- Vi forestiller os, at du med afsæt i din baggrund fra cloud og/eller datadomænet kan påtage dig arkitekturopgaver og på sigt tage ansvar for at designe og udvikle arkitekturen for dataplatformen i Azure.
- Konfigurere og optimere samspillet mellem services på dataplatformen (Azure Data Factory, Databricks, SQL, Analysis Services og Power BI).
- Sikre god performance, skalerbarhed og stabil drift, herunder effektiv håndtering af ressourceforbruget i Azure.
- Rådgive BI-udviklere, Data Engineers og forretningen om arkitekturvalg.
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med at konfigurere services og applikationer i Azure (bl.a Azure Data Factory, Databricks og Azure SQL).
- Har erfaring med performance tuning, skaleringsstrategier og cost-optimering i Azure.
- Har en stærk forståelse for platformsarkitektur.
- Har gode samarbejds- og formidlingsevner, og formår at involvere dine kollegaer i opgaveløsningen.
- Er helhedsorienteret og analytisk funderet, samt struktureret og løsningsorienteret.
Det er en fordel, hvis du også har erfaringer med arkitekturprincipper, standarder og best practices indenfor BI, data og datamodellering, men det er ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
- Du bliver en del af en organisation med både faglighed, værdier og et stærkt formål
- Vi har fokus på udvikling og specialisering af medarbejdere - gode muligheder for kurser og andet uddannelse.
- Vi arbejder i et uformelt og samarbejdsorienteret miljø, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og har det sjovt undervejs.
- Du får en central rolle med stor indflydelse og fleksibilitet på eget arbejde.
- Du får mulighed for at arbejde med moderne cloud- og datateknologier i Azure.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jesper Wibrand på +45 40414334 eller mail JWB@moviatrafik.dk.
Ansøgningsfrist er den 18. februar 2026
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller tidligere.
Løn forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Er du nysgerrig på hvem Movia er som arbejdsplads, og hvilke værdier vi arbejder ud fra, kan du læse om det og meget andet på moviatrafik.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafikselskabet Movia, Hanne Varmings Plads, 2500 København
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/21368513-c08f-4a16-ae1a-d92beb0f6cbb