BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med webarbejde og markedsføring, og synes du det lyder spændende at arbejde med en ung målgruppe? Så er du måske den helt rigtige til at blive en del af vores kommunikationsafdeling som web- og markedsføringskonsulent.
Vi har netop fået udviklet en helt ny hjemmeside, som du vil skulle stå for den daglige drift og videreudvikling af. Samtidig vil du også blive en del af vores markedsføringsteam, hvor du skal være med til at nytænke og løfte vores markedsføring, særligt i forhold til den unge målgruppe, der skal vælge ungdomsuddannelse.
Vi regner med, at du har styr på og erfaring med markedsføringsplatforme, både digitalt og analogt, og at du brænder for at udvikle det sjove og kreative markedsføringskoncept, skrive den inspirerende annoncetekst, være tovholder på filmprojekter mm.
Som person har du et højt energiniveau, godt humør og kan lide at skabe nye relationer. Og så brænder du selvfølgelig for at kommunikere om uddannelser til en ung målgruppe.
Hvem er vi?
Kommunikation og markedsføring er en afdeling på syv fuldtidskommunikatører (otte inkl. dig), en studentermedhjælper og en grafikerelev. Vi sidder i storrumskontor i fine lokaler øverst på Sukkertoppen Gymnasium i Valby, men vi bestræber os på også at komme rundt på NEXTs øvrige 12 skoler.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø og fleksible arbejdstider med høj grad af frihed til at planlægge arbejdsdagen selv. Vi har til opgave at hjælpe unge med at finde lige præcis den uddannelse, de har talent for og drømmer om - gennem enkel og informativ webkommunikation, involverende kampagner, sammenhængende intern kommunikation og dagsordensættende pressearbejde og SoMe-indhold, der både oplyser og engagerer.
Din profil
Du er sandsynligvis cand.comm., cand.mag. eller lignende, men din baggrund er ikke afgørende, så længe du har kommunikations-værktøjskassen i orden. Du har nok også minimum 2-5 års erfaring i en lignende stilling.
Vi forventer, at du kan:
- fungere som webmaster på vores hjemmeside og har erfaring med Umbraco eller andre CMS-systemer
- producere effektiv og målrettet webkommunikation og evt. arbejde med SEO-optimering
- koordinere et netværk af lokale webredaktører
- udvikle og eksekvere nytænkende og kreative markedsføringskoncepter
- fungere som tekstforfatter på forskellige markedsføringsprodukter
- skabe god kommunikation, som er i øjenhøjde med især den unge målgruppe
- være tovholder på større kommunikationsprojekter – fx filmprojekter, fotoopgaver osv.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid, placeret i Valby.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Vi ønsker, du begynder den 1. december 2024.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter. Du er meget velkommen til at sende eksempler på opgaver, du tidligere har løst – det kan være fx, kampagnemateriale, eksempler på webkommunikation mm.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Claus Voldum, på tlf. 23373060, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej, 25, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126144