Vil du løfte en central samfundsopgave i krydsfeltet mellem procesoptimering, økonomi, data og styring?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så grib muligheden, og bliv en del af kontoret Økonomi og Analyse, i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Du får bl.a. ansvaret for projektstyring og koordinering af centrale økonomi-leverancer. En rolle, der indebærer en tæt og løbende dialog med SIRIs chefgruppe og direktion, samt relevante samarbejdspartnere, i og uden for kontoret.


Om os

I SIRI medvirker vi til, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan rekruttere velkvalificerede udlændinge som medarbejdere og studerende, og understøtter kommunerne og andre aktører i at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet, og gøre dem til aktive medborgere.

Økonomi og Analyse er opdelt i fire teams, som består af i alt 25 medarbejdere. Vi beskæftiger os bl.a. med økonomistyring og finanslovsarbejde (Team-Økonomi), regnskab og tilskuds­forvaltning (Team-RT), videns- og analysearbejde (Team-VOA), samt ledelsesinformation (Team-BI).

Vi er kendetegnet ved, at vi har:

  • et stærkt fællesskab, hvor samarbejdet med hinanden og resten af styrelsen er i højsædet
  • et professionelt, men også uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • fokus på løbende sparring og tæt dialog – såvel internt som eksternt
  • en ambitiøs og imødekommende kontorledelse samt en nærværende direktion, der altid er klar til at sparre om opgavevaretagelsen

Sådan bliver din hverdag

Du tilknyttes team Økonomi, hvor du får fem dedikerede og fagligt stærke kollegaer, der løfter styringsdagsordenen bredt set, på tværs af hele SIRI. Teamet har en god blanding af erfarne og yngre kollegaer, rum til udvikling, en rar omgangstone, samt et godt samarbejde, med blik for ansvarlighed og selvstændighed i opgaveløsningen.

Dit primære ansvarsområde vil være, at påtage dig den koordinerende og projektledende rolle ift. centrale finanslovsprocesser. Du skal bl.a.:

  • udarbejde grundbudgetter, udgiftsopfølgninger, årsafslutninger mv.
  • indhente og binde sløjfe omkring bidrag fra dine kollegaer
  • være omdrejningspunkt for den løbende dialog med kontorledelsen, fagchefer og direktionen
Vores kerneopgaver er så vidt muligt fordelt på en ”primær” og en ”sekundær” ansvarlig. Vi kan derved

lettere dække ind for hinanden ifbm. sygdom og ferie, samt bistå kollegaer ved ekstraordinær travlhed.

Du kan derfor få det primære eller sekundære ansvar for én eller flere opgaver, fx:

  • SIRIs integrationsøkonomi, risikostyring, finansiel kontrol, gebyrstyring mv.
  • kontorets arbejde med at styrke, optimere, digitalisere og automatisere vores arbejdsprocesser
  • ledelsesinformation og dermed blive en del af kontorets ”hybrid-team”

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand. polit. eller cand.scient.adm. Vi ser gerne, at du har erfaring med processtyring, projektledelse, økonomistyring og/eller finanslovsarbejde fra en anden offentlig myndighed. Nyuddannede med en interesse for området og en stærk personlig profil, er dog også velkomne til at søge.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er proaktiv og ansvarsfuld, da du i samarbejde med dine kollegaer skal stå forrest i den løbende styring af SIRIs økonomi og ressourcer
  • finder det naturligt at drive processer fremad, er løsningsorienteret og selvstændigt kan bidrage med, at identificere nye vigtige indsatser inden for dit ansvarsområde.
  • er kommunikativ og visuel stærk, med evnen til at formidle forholdsvist tekniske områder på en let tilgængelig måde til kollegaer, kontorledelsen, øvrige fagchefer, direktionen og departementet
  • evner at skabe gode relationer og bidrager til en god stemning i kontoret

Vi tilbyder dig

At blive en del af et kontor, hvor vi har et godt kollegialt sammenhold. Vi er kendt for, at gå forrest i at sikre god trivsel på tværs af styrelsen – gennem et stort engagement i personalestyrelsen, generelt højt humør og stærkt fremmøde til de månedlige fredagsbarer i SIRIs slyngelstue, sommerfesten, julefrokost mv. Det er et engagement, vi også tager med os, når vi afholder faglige og sociale arrangementer internt i kontoret.

Du får mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid, bl.a. mulighed for hjemmearbejde.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Thaning Thulstrup på telefonnummer nr. 72 14 24 20 / e-mail mott@siri.dk, eller souschef Jeppe Daniel Pless, på telefonnummer nr. 72 14 21 17 / e-mail jedp@siri.dk.


Er du vores nye kollega?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag d. 16 november 2023.

Vi forventer at holde samtaler mandag d. 20 november 2023 i uge 47. Der vil i forbindelse med samtalen indgå en mindre skriftlig test.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet