Nyheden er fra Boldklubben Fremad Valby
Har du selv erfaring som svømmetræner eller kender du nogen, der evt kender nogen? Så hold dig ikke tilbage fra at kontakte klubben.
Vi har desværre måtte sige farvel til to af vores dygtige og engagerede svømmetrænere med sæsonens udgang og vi søger derfor deres afløsere til den nye sæson, der starter i september måned.
Vi tilbyder vandtilvænning og fortrolighed gennem leg og øvelser for begyndere, og for let øvede og øvede arbejdes der med de basale svømmediscipliner samt teknik og distance
Vi har samlet vores hold til svømmetræning hver torsdag mellem kl. 17.00 -19.00 i Valby Vandkulturhus hvor vi råder over to svømmebaner samt bassiner.
Vi ser gerne at vores nye trænere har trænererfaring – men det er ikke et krav. Til gengæld er det et krav at man er positiv og motiverende i sin omgang med børn.
Arbejdsopgaver Planlægge et træningsforløb, herunder have forberedt et program for holdet Skal kunne indgå i et trænerteam og et fællesskab. Svømmeafdelingen er en del af Fremad Valby. Løn efter aftale.
Henvendelse til Fremad Valby v. Kim Sørensen, tlf 24651019 – eller mail: Fremadvalby@live.dk