Vi søger skarpe data engineers til stærkt data team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med udvikling, test og idriftsættelse af datavarehus? Har du stærke kompetencer eller ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for datamodellering? Og ønsker du at arbejde med en moderne cloud-baseret dataplatform og gøre en forskel for beskyttelsen af vores samfund?

Tag del i udviklingen af fremtidens datadrevne toldvæsen
Vi skal i forbindelse med EU’s nye Toldforordning udskifte hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet og sikre en styrket brug af data i toldkontrollen. Netop transformationen af data fra de nye systemer til udstilling i datavarehus, risikomodeller og business intelligence løsninger er vores fokus. Vi søger derfor flere kollegaer til vores team. Du kan både have meget erfaring eller være nyuddannet - det vil arbejdsopgaverne blive justeret efter, blot du har lyst til og formår at skabe robuste datavarehusløsninger til vores kunde, Toldstyrelsen.

Om stillingen
Du bliver ansat som data engineer i vores kontor EUTK Data og Analyse, der tæller ca. 25 stærke profiler inden for bl.a. data science, data management og business intelligence. Vi dyrker vores kernefagligheder, tværdatafaglige problematikker og følger med i markedets trends. Vi er alle allokerede ind i agile teams i Toldprogrammet (EUTK), der er et ret unikt it-udviklingsprogram, idet det er et af de største af sin art i Danmark med omkring 400 skarpe hoveder fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), Toldstyrelsen og leverandører.

Du bliver en del af vores BI & Analytics-team, som udvikler, tester og idriftsætter BI- og Analytics-produkter med brug af vores teknologi-stak inden for Microsoft Azure-universet. Vi anvender data fra de spritnye it-transaktionssystemer, samt historiske data fra vores legacysystemer, som behandles i vores nye cloudbaserede dataplatform. Teamet arbejder agilt og planlægger sine opgaver i tæt samarbejde. Konkret vil du fx komme til at arbejde med:

  • Udvikling, test og idriftsættelse af ETL-pipelines i Azure Data Factory, der understøtter opbygningen af nyt datavarehus til Toldstyrelsen. Du kommer derfor i berøring med alle processer lige fra ingest af data til deployment af endelige løsninger
  • Transformation af data på den nye analytiske dataplatform, herunder udvikling af dimensionelle datamodeller for Toldstyrelsen ved at omsætte forretningsbehov til BI-rapporter og self-service løsninger
  • Etablering og implementering af nye arbejdsprocesser og best-practice for udvikling og modellering af datavarehus – vi skal bygge alt op fra bunden i tæt samarbejde med vores kunde Toldstyrelsen
Du skal være klar til, at dine arbejdsopgaver ændrer sig i takt med programmets releases af nye it-systemer og modningen af dataplatformen.

Du bliver del af et af Danmarks største IT-udviklingshuse med omkring 1.500 medarbejdere, hvoraf ca. 300 har stærke data- og analysekompetencer. Du har derfor rig mulighed for at samarbejde med højt kvalificerede specialister og generalister og for at vidensdele med dine kommende kollegaer til et af vores mange faglige og sociale arrangementer. For at styrke din faglige udvikling er der, udover hands-on erfaring, også mulighed for at tage relevante Azure-certificeringer og deltage i nogle af markedets nyeste kurser.

Om dig
Vi ser gerne, at du har god erfaring med udvikling af datavarehus, men vigtigst er at du brænder for at udvikle løsninger, der giver Toldstyrelsen nye indsigter i deres forretning. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Cand.merc.IT, cand.IT, datamatiker eller lign., eller kan på anden vis dokumentere de efterspurgte kompetencer. Du kan også have en anden baggrund – men hvor du med dine erfaringer har etableret solide kompetencer (eller ønsker at udvikle dine kompetencer) inden for følgende områder:

  • Implementering og drift af datavarehus
  • Udvikling i Microsoft Azure Data Factory eller et tilsvarende ETL-værktøj samt SQL-databaser
  • Modellering af dimensionelle datamodeller (Kimball), der understøtter forretningens behov
  • Forståelse for, hvordan vi med vores datavarehus understøtter den valgte dataarkitektur og de ønsker til udstilling og anvendelse af data i forretningen, understøttelse af non-funktionelle krav som performance og endelig data lineage.
  • At skabe relationer og gode løsninger på tværs af fagligheder
Som person er du løsnings- og fremdriftsorienteret, og du tager ansvar for dine opgaver samtidig med, at du også har øje på detaljen. Dine kolleger beskriver dig som en person med et godt humør og en positiv indstilling og som en, der er villig til at indgå i et team med fokus på den fælles opgave. Du sætter en ære i at samarbejde og at sikre den nødvendige koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og forretningsforståelse.

Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere, medarbejdere fra Toldstyrelsen og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god imellem os, og vi har en let og uformel omgangstone. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Kontrakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 8. august 2023.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tune B. Hammer på tlf. 72389085 (holder ferie fra d. 30/6-31/7) eller Data Engineer Anders Skjødt på tlf. 72370658 (holder ferie fra d. 17/7-2/8).

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170724&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet