Skrevet af: Sebastian Gøttsche, Hovedstadens Basketball Fællesskab
Basketballens udvikling af medlemmer i Danmark har i de senere år oplevet en markant stigning, hvor flere og flere børn gerne vil spille basketball. En forholdsvis ny klub er Valby Vespas, som er den nyeste klub under Hovedstadens Basketball Fællesskab. En klub som netop praktiserer at have børn og unge som deres fokuspunkt.
I 2015 blev Hovedstadens Basketball Fællesskab stiftet. Foreningen havde en vision om at bringe basketball ud til børnene i Københavns kommune. Visionen er blevet realiseret ved at nedbryde den afstandsbarriere, der har forhindret børn i at spille basketball. Det er der kommet fem forskellige klubber ud af, som spreder sig over hele Københavns kommune. Klubberne er Amager Gators, Vesterbro Vikings, Østerbro Silversharks, Tingbjerg tigers og Valby Vespas.
Netop Valby Vespas kommer denne artikel til at handle om. Til at fortælle historien om Valby Vespas’ opstart har jeg talt med Christian Vinter, som er stifteren af klubben. Det kommer b.la. til at handle om baggrunden for stiftelsen, hvilke tanker han gjorde sig, hvilke udfordringer han stødte på, og hvordan det står til i klubben i dag.
Baggrunden for Valby Vespas
Christian Vinther har beskæftiget sig meget med basketball. Han har selv spillet en del, og i dag er han bestyrelsesformand for basketballklubben, Frederiksberg Falcon. Det er faktisk også hans tid i bestyrelsen, der gjorde, at han valgte at starte Valby Vespas.
- Bestyrelsen i Falcon manglede medlemmer, og vi fandt ud af, at bestyrelsen heller ikke rigtig fungerede. De spurgte så, om jeg havde lyst til at være kasserer, og da jeg sidder med økonomi til dagligt, var det oplagt at sige ja. Det var jeg så i et par år. Efter mig fik vi så en ny kasserer, og det var super velfungerende. Han var der i to år, og da jeg i den tid flyttede til Valby, kunne jeg starte Valby Vespas.
- Jeg flyttede til Valby, og fandt ud af, at man nærmest kun kunne gå til fodbold. Så jeg tænkte, at vi selvfølgelig skal have noget basketball til byen. Nu bor jeg her, så jeg kunne lige så godt starte det.
Tidspunktet for opstarten af Valby Vespas kom dog ikke uden udfordringer, da corona-epidemien ramte Danmark.
- Jeg startede Vespas i efteråret 2020, så det var lige under corona. Vi nåede at træne i to måneder, og så blev vi lukket ned i november eller deromkring. Så startede vi delvist op igen i foråret 2021, hvor vi selvfølgelig skulle tage vores hensyn. Det var mega udfordrende at blive lukket ned. Vi startede nærmest forfra, for der var rigtig mange der faldt fra, efter vi havde været nedlukket.
En vigtig ting inden man begynder en ny klub, er, at man skal have fundet på et navn, nogle farver og et logo. Det er faktisk ikke så nemt, som man umiddelbart skulle tro, da en masse forskellige faktorer spiller ind.
- Det var noget med at få det hele til at gå op i en højere enhed. For det første, er det de samme farver som Falcon har (gul og sort). For det andet, så betyder ”vespas” hvepse på engelsk, som jo også er sort og gul. Så var der også noget med, at begge ord starter med det samme bogstav. Så opgaven var at finde et dyr, der både navne- og farvemæssigt passede sammen. Så hovedet blev lagt i blød, men det lykkedes.
- Hende der har lavet vores logo, er en tidligere Falcon-spiller, som er grafiker. Hun har lavet vores logo, og det er jo super fedt. Jeg synes også, at uniformerne passer ret godt. Vi har fået en standard uniform, som alle klubber under Hovedstadens Basketball Fællesskab har, hvor det stribede gule og sorte passer ret godt med en hveps.
Opstarten af Valby Vespas
Når man skal starte en ny klub, går det sjældent helt uden problemer. Der er en masse ting man skal tage stilling til. Der hører nemlig en del udfordringer med, når man skal have styr på alt det praktiske.
- Først og fremmest blev vi nødt til at have nogle haltider. Her var det Jens Erik (formand for Hovedstadens Basketball Fællesskab), der havde noget haltid i Lykkebo hallen, som ikke blev brugt. Så var det sådan set bare at lave nogle Facebook-opslag på nogle grupper, som handler om Valby. Jeg skrev også til skolerne i Valby, som lagde det ud på Aula. Jeg fik også fat i nogle af dem, der stod på venteliste i Falcon, fordi jeg kunne se, at nogle af dem var fra Valby. Så der var også nogle, der startede den vej igennem. Udbyttet af det var fint, og der er kommet flere til sidenhen.
- Angående materialer, så skaffede Jens Erik os en boldvogn. Jeg havde selv nogle bolde med fra Falcon, men vi fik også nogle fra Børnebasketfonden. Så havde jeg selv lidt kegler og lidt af hvert, som jeg kunne bruge til at træne med. Men vigtigst af alt er jo trods alt bare en hal, nogle bolde og en boldvogn at opbevare dem i.
Selvom det vigtigste nu var på plads, så betyder det ikke, at udfordringerne bare forsvinder. De opstår stadig for klubben, og det er udfordringer i alle størrelser.
- Til at starte med havde vi udfordringer med at få adgang til hallen. Første gang vi skulle derind, så virkede koden ikke. Der skulle vi bruge 20 minutter på at få adgang. Vi kunne heller ikke have vores boldvogn stående i hallen, så der skulle jeg slæbe boldene frem og tilbage fra bilen. Da vi så endelig fik lov til at opbevare boldvognen i hallen, tog skolen den, og satte den ind i deres aflåste redskabsrum.
- Vi har også været nødsaget til at rykke nogle af vores hold lidt rundt, fordi vi mistede træningstider, der hvor vi var. Jeg vil jo gerne brede mig, så jeg prøvede at finde et sted, hvor jeg kunne få tre eller fire sammenhængende timer. Så jeg trænede tre timer i træk hver lørdag formiddag. Det var på Vigerslev Allé skole, og der trænede vi, indtil der kom ny halfordeling.
- Der er Københavns kommune en kommune, der kaster det hele op i luften, og de mente så ikke, at vi skulle træne på Vigerslev Allé skole. Så der mistede vi vores træningstider. Jeg måtte så finde et nyt sted til dem, og det blev hos Falcon og Frederiksberg. Nu er øvelsen så at finde ud af, hvordan vi får dem tilbage til Valby i næste sæson.
Valby Vespas i dag
I dag har klubben fået etableret sig, og har i skrivende stund over 100 medlemmer. Christian Vinther fortæller lidt om, hvor langt klubben er nået, og om den hurtige vækst var noget, han selv havde regnet med.
- Jeg har fået nogle dygtige trænere til at hjælpe til. Vi har fået to dygtige trænere ind, Al og Christian, som træner vores U13 og U15 hold. Så har Jens Erik fået nogle gode unge fyre ind fra AKS sportsgymnasium til at træne U11. Så træner Sona Camara vores U9 piger, mens jeg selv træner U7 piger, U7 drenge og U9 drenge. Vi har altså lige nu syv aktive hold, og fordelt på dem vil jeg sige, at der er omkring 130 medlemmer.
- I forhold til væksten, så har jeg ikke lige regnet på det, men jeg vil egentlig sige, at jeg havde regnet med en forholdsvis hurtig vækst. De to største udfordringer var i virkeligheden, at der er trænere og haltider. Jeg tror ikke det er problem at finde flere børn. Det er ikke fordi vi laver sindssyg meget markedsføring, så det kommer nogenlunde af sig selv.
Udover at klubben i dag har et godt antal af medlemmer, gik overvejelserne også på, om klubben skulle være en selvstændig forening, eller høre under en allerede eksisterende forening.
- Egentlig var tanken, at vi ville udvide Falcon til Valby, men det var bare nemmere at køre under Hovedstadens Basketball Fællesskab. Så skulle vi nemlig ikke til at starte en forening, og man skulle have godkendte haltider osv. Når man først er en forening, og allerede har eksisterende hold, så er det hele meget nemmere. Det er også federe, at der er forskellige hold, man kan spille imod.
- Så på den måde skulle vi lige overveje, hvad der gav bedst mening. Men jeg tror også, at der er så meget identitet forbundet med klubberne under Hovedstadens Basketball Fællesskab, også i Valby, at det ikke vil give mening at starte sin egen forening.
Selvom klubben er et godt sted i dag, så er der stadig ting, som klubben bøvler med. Det er både på den materialistiske front, men også med at få skabt et endnu bedre fællesskab i klubben.
- Vi er først lige begyndt at spille hjemmekampe nu. Udfordringen har været, at der ikke har været opstregninger til at spille på tværbane. Vi har seks kurve på tværs af den store bane, men der har ikke været sidelinje til det. Der er altid en kamp om, hvorvidt bolden var ude eller ej. Men der er lige kommet opstregninger på her i februar, så det er heldigvis ikke et problem længere.
- Vi har heller ikke noget dommerbord, og det er også noget, som dommerne har påpeget. Vi kan jo få en bøde for ikke at have et dommerbord. Vi har heller ikke noget scoreboard, men der bruger vi MVP-appen, hvor alle heldigvis kan følge med. Scoreboardet er ikke så presserende, men det ville være rart med et dommerbord.
- En udfordring jeg står med i dag, er i virkeligheden af få skabt et miljø. Det er nemlig ikke altid, at jeg kan tage med ud til kamp, så jeg prøver at få forældrene engageret til kampene. Det er noget, som Amager Gators er ekstremt gode til. De får tit forældre til at bage kager, og der er også en far, som er tidligere fodboldspiller, som træner nogle af børnene. Så der mangler vi lidt i Vespas at gøre nogle ting, som styrker fællesskabet.
Basketballens udvikling i Danmark
Den markante stigning af basketballens popularitet i Danmark kan skyldes mange ting, og Christian Vinther kommer med sit bud på, hvorfor han tror, at stigningen har været så markant.
- Jeg tror hele tiden, at potentialet og muligheden har været der. Jeg tror bare, at der ikke har været nogle, som har gjort det organiseret før. Så jeg tror, at den største forskel er, at vi nu gør det mere målrettet og organiseret. Hovedstadens Basketball Fællesskab er også en forening, som er rimelig målrettet omkring det. Det kræver også, at man hele tiden skal kunne se, hvor det er, vi kan vokse henne, og hvad vi kan gøre for at vokse.
- Så har det også en betydning, at sporten er sjov. Det jeg oplever, når jeg f.eks. ser en fodboldtræning, er en træner, der står og råber og skriger på sidelinjen. Det er sådan jeg har oplevet fodboldmiljøet, og det prøver vi at undgå. Den type træner eksisterer stadig i basketball, men jeg synes, at det bliver bedre og bedre. Derudover er basketball også et sjovere alternativ til fodbold, men hvis man synes, at det er fedt at blive råbt ad, så skal man bare gå til fodbold. Så tager vi os af de andre.
Han kommer også med sit bud på, hvordan man bedst muligt kan holde på de unge spillere.
- Det er klart bedst at gå efter aldersfordelingen, for det kommer til at fungere bedst i længden. Det har også vist sig at fungere bedst i Falcon. Vi har haft hold, der er gået i opløsning, fordi vi har holdt to årgange sammen, og det har der ikke været noget sjovt i. Så hvis man gerne vil have dem til at spille og blive hængende, skal man sikre sig, at de har det sjovt. Det har vi haft fokus på, og det har også virket.
På falderebet kommer Christian Vinther med en lille sjov anekdote om klubbens kampråb, som hovedsageligt bliver brugt på de mindre hold.
- Vi har faktisk også vores eget kampråb! Så i steder for at sige “1, 2, 3 Vespas!”, siger vi som en hveps tre gange, og råber Vespas til sidst. I starten synes børnene det var lidt mærkeligt, men nu synes de bare, at det er fedt.