Valby SIRI: Vil du være med til at implementere vores nye model for kontrakt- og leverandørstyring?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så er du måske vores nye kollega! Vi har besluttet at implementere en ny model for kontrakt- og leverandørstyring, og nu leder vi efter dig, der vil være med til at implementere og vedligeholde den.

Din nye hverdag

Din nye hverdag kommer til at foregå i Valby, hvor du bliver en del af kontoret Forretningsudvikling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Dine kolleger vil gå til dig med spørgsmål om alt relateret til indkøb, EU-udbud, kontrakter og leverandørstyring. Pt. forvalter vi cirka 116 forskellige aftaler, som dækker over alt fra internationale undersøgelser til samarbejde med sprogcentre.

Vi har besluttet at implementere en ny model for kontrakt- og leverandørstyring, og dine primære opgaver bliver at:

  • implementere SIRIs nye model for kontrakt- og leverandørstyring, hvilket inkluderer at udarbejde nyt forvaltningsgrundlag, nye standardkontrakter, standardskabeloner osv.
  • gennemføre styrelsens EU-udbud
  • rådgive og være samarbejdspartner for hele styrelsen når vi forhandler, indgår og følger op på kontrakter
  • vedligeholde og videreudvikle styrelsens model for kontrakt- og leverandørstyring
Med andre ord vil du være omdrejningspunktet for alle vores aftaler.

Dit nye kontor

Du vil blive en del af Forretningsudvikling, der består af 30 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Forretningsudvikling har til opgave at understøtte udviklingen af SIRIs drift og innovative forandringsprocesser. Vi er et kontor og en styrelse, hvor der er stor fokus på din trivsel samt din personlige og faglige udvikling med en tilstedeværende og tilgængelig ledelse.

Du kan læse mere og SIRI og Forretningsudvikling her.

Hvem er du?

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.(jur.), og du skal have erfaring med at gennemføre EU-udbud. Det vigtigste er dog, at du er indstillet på at lære mere om, hvilke behov SIRI har i forhold til kontrakt- og leverandørstyring, og at du synes, at det kunne være interessant at være med til at løfte SIRI.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • er selvstændig og proaktiv i din opgavevaretagelse og kan håndtere en varieret portefølje, der stiller forskellige krav til dine kompetencer
  • er udadvendt og fleksibel, da dit job i udpræget grad kræver et tæt samarbejde med et bredt udsnit af dine kolleger, der arbejder med vidt forskellige opgaver
  • har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
  • har en stor vilje og lyst til at lære nye ting og bidrage til den gode stemning i huset
Løn- og Ansættelsesvilkår

SIRI har adresse i Valby tæt på Ny Ellebjerg Station. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er toprenoveret og ombygget til kontorarbejde i storrum. Derudover har vi indgået en lokalaftale om hjemmearbejde.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef for Forretningsudvikling Peter Thomsen på telefonnummer 72 14 28 59 eller e-mail peth@siri.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning og CV senest mandag den 18. september 2023.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 38. Der vil evt. fremgå en test og 2. samtaler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171839&DepartmentId=8638&MediaId=3176&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet