Nyheden er fra Valby Boldklub
Valby Boldklub bliver en del af DBU's TopCenter projekt og bliver Partnerklub med Brøndby IF
DBU har lanceret et 3 årigt talentudviklingdprojekt. Målgruppen er spillere med "særlige kvalifikationer" i alderen fra 8 - 11 år (U9 - U12). Af dem skønnes der på landsplan at være 600 af pr årgang. En årgang er på ca 14.000 spillere. Konceptet er at en spiller med "særlige kvalifikationer" bliver tilbudt ekstratræning, i form af en dags træning om ugen i en, af DBU udpeget, TopCenterklub. Valby Boldklub har i processen kunne vælge mellem 2 TopCentre drevet af hhv. FCK og Brøndby IF.
I udvælgelsen af TopCenter har Valby Boldklub haft nedsat et udvalg og involveret de trænere der har haft lyst. Vi har været til fælles informationsmøder hos de 2 TopCentre fulgt op af møder hvor kun Valby Boldklub deltog. I vores valg af TopCenter har vi lagt vægt på, at finde det Topcenter der passer bedst til vores værdier. Valget er faldet ud til Brøndby IF's fordel, der hele vejen igennem har udvist den største omsorg for spiller og forældre. Vi bliver dermed partnerklub med Brøndby IF.
For Valby Boldklub er det vigtigt også at kunne tilbyde god fodbold. Vi mener, at vi ved at indgå i projektet, dels sender et godt signal, men også at vi kan højne niveauet i den daglige træning idet vi med partnerskabet vil få tilbudt trænerkurser samt adgang til deres database med træningsøvelser.
Om samarbejdet med Brøndby IF skal udvides vil tiden vise. Vi har nedsat et udvalg der vil følge udviklingen og holde løbende kontakt med TopCentret.
Man kan læse mere om DBU's Topcenterprojekt her:https://www.dbu.dk/~/media/files/dbu_broendby/talenttraening_drenge/topcenter_folder_2017.pdf