Teamleder til enhed for PtX

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle rammerne for fremtidens brintmarked? Har du erfaring med eller lyst til teamledelse i en styrelse, der prioriterer dialogen om ledelse og ledelsesudvikling i det daglige?

Vi leder efter et ledelsestalent til stillingen som teamleder i Energistyrelsens enhed for brint og grønne brændstoffer.

Om jobbet Klimaneutralitet skal bl.a. opnås gennem direkte elektrificering, mens også via Power-to-X (PtX) og biobrændstoffer. Brint og PtX spiller derfor en nøglerolle i den grønne omstilling – både i Danmark og EU.

I Energistyrelsens nye enhed for brint og grønne brændstoffer er vi ansvarlige for både produktion, transport, handel og anvendelsen af brint og grønne brændstoffer i energi-og transportsektoren. Vi arbejder med udviklingen af den nationale regulering af brintområdet, og vi er med til at forhandle og implementere EU-regler på området.

Hverdagen er fyldt med udfordrende og komplekse opgaver med frihed under ansvar, og du vil opleve store både faglige og ledelsesfaglige udviklingsmuligheder. Kollegaerne i enheden har en bred faglighed med både økonomer, jurister, ingeniører og generalister, og vi prioriteter tværfaglighed og dybdegående sparring højt.

Dine ansvarsområder som teamleder

Du skal som teamleder varetage den daglige ledelse af det ene af tre teams i enheden med fokus på rammerne for et kommende brintmarked. Det bliver din opgave at lede teamet, f.eks. ved at:

  • At sikre vidensdeling i teamet
  • Udøve faglig sparring med teammedlemmerne
  • Sikre en hensigtsmæssig ressource-og opgavefordeling i teamet i løbende dialog med kontorchefen.
Teamet kommer til at spille en central rolle i forhold til at få skabt det faglige grundlag for udviklingen af rammerne for etablering af brintinfrastruktur i Danmark og vil stå for implementeringen af EU-reguleringen, som sikrer fælles europæiske rammer for brintområdet.

Og så skal vi deltage i politikudvikling og implementering af fx regeringens ambitioner på PtX-området. Brintområdet er fagligt og teknisk komplekst, og det har samtidig stor politisk bevågenhed.

Om dig Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring, en faglig relevant uddannelse som fx cand.scient pol eller økonom. Kendskab til at navigere i et politisk styret miljø og kendskab til de politiske processer, er en stor fordel. Du ser en spændende udfordring i være faglig leder i spændingsfeltet mellem økonomi, teknik og jura balanceret med politiske målsætninger og aftaler.

Vi lægger vægt på, at du:

- Medbringer erfaring med ledelse – eller har interesse for det – herunder for at få det bedste frem i andre mennesker

- Kan bidrage til at sikre sammenhæng, samarbejde og trivsel i et team

- Er beslutningsdygtig og trives med at tage ansvar

- Har solid erfaring som embedsmand eller fra en stilling i energisektoren

- Ikke er bange for at dykke ned i de tekniske og komplekse detaljer på brintområdet

Om os Energistyrelsens enhed for brint og grønne brændstoffer er en ny enhed, der samler kræfterne på tværs af produktion, transport, handel og anvendelse af brint og grønne brændstoffer, både PtX og biobrændstoffer. I den første tid skal vi sammen udvikle enhedens nye identitet, mål og samarbejdsformer.

Du bliver en del af et team på ca. 10 medarbejdere, hvor arbejdsglæde, faglig viden og socialt samvær er i højsædet. Vi har det godt sammen, og vi deltager gerne i fredagsbar. Som teamleder vil du indgå i enhedens ledelsesteam bestående af enhedschefen og to øvrige teamledere og du vil opleve tæt daglig dialog, dybdegående sparring, faglig kvalitetssikring og ledelsesudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som konsulent.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Din motiverede ansøgning med CV og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 7. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i uger 24

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Anne Nylev på telefon 33951241 eller på mail annl@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168900&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet