BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at prøve kræfter med et område, der har stor politisk bevågenhed? Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger flere studentermedhjælpere til Borgerservice – både til Borgercenteret i Valby og til Startcenteret i Valby.
Velkommen til Borgerservice
SIRI er en ung arbejdsplads med en seriøs tilgang til vores studentermedhjælpere. Vi beskæftiger os med et interessant arbejdsområde med stor politisk bevågenhed, og du får kendskab til samspillet mellem offentlig administration og den politiske virkelighed.
Du kommer til at være en del af Borgerservice, hvor du - ud over erfaring med kontorarbejde - vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med juraen i praksis.
Du kommer til at indgå i et fællesskab med andre medarbejdere, som behandler sager og sammen udgør et team i Valby. Vi har i alt fem borgercentre fordelt rundt om i landet.
Du får engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.
Dine arbejdsopgaver
I vores Borgercentre behandler vi EU-borgeres ansøgninger om opholdsret, optager biometri (foto og fingreaftryk) på udlændingeområdet og håndterer en række andre administrative opgaver. Du skal på lige fod med de ansatte i enheden bistå med skrankebetjening af borgere, der retter henvendelse vedrørende vores sager og med sagsbehandlingen af styrelsens sager.
I vores Startcenter vil du skulle varetage administrative opgaver. Her opretter vi ansøgninger om opholdstilladelse, håndterer de mange tusinde mails, som SIRI modtager hver uge og håndterer akter til og fra Udlændingenævnet. Du vil både have dine egne opgaver samt indgå på lige fod med de ansatte i enheden.
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. stud.jur. eller anden relevant uddannelse. Du har som minimum bestået 1. år og har mere end ét år tilbage af dit studie.
Sammen med kontorets øvrige medarbejdere bliver du styrelsens ansigt udadtil. Du skal derfor motiveres af at yde en god service over for vores brugere både på skrift og ansigt til ansigt.
Derudover forventer vi, at du:
- er god til at kommunikere
- er faglig dygtig, kvalitetsbevidst og har en fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner
- vil prøve kræfter med juraen i praksis
- arbejder struktureret
- evner at lære fra dig og er i stand til at bevare roen i en travl hverdag
Hvis du vil vide mere om stillingen i Startcenteret, er du velkommen til at kontakte enhedschef Naja Fugl Klastrup på tlf. 72 14 25 67 eller e-mail nbfk@siri.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen til Borgercenteret, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mette Hejlesen på tlf. 72 14 22 27 eller på e-mail mehej@siri.dk.
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning mv. senest mandag den 1. april 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 14 og 15.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå et sikkerhedstjek gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012111