Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet på NEXT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde på én af Danmarks største ungdomsuddannelsesinstitutioner og være med til at understøtte Ledelsessekretariatets arbejde? Vi søger lige nu en studentermedhjælper til at understøtte skolens kvalitetsarbejde, så vi har særligt brug for dig, hvis du er god til at bearbejde kvantitative data og arbejde analytisk.
 
Hvem er vi?
NEXT er en stor ungdomsuddannelsesinstitution med omkring 1000 medarbejdere, som både har gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, AMU-kurser og 10. klasse m.v., fordelt på 12 adresser i Storkøbenhavn. Du bliver en del af Ledelsessekretariatet på NEXT, der er placeret tæt på direktionen. 

Ledelsessekretariatet består af en sekretariatschef og fem medarbejdere, mens direktionen består af den administrerende direktør og en vicedirektør. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, hvor der altid er plads til grin, selvom vi har fart på.

 
Vi har brug for en studentermedhjælper, der især skal understøtte kontorets kvalitetsarbejde, der består i at analysere og præsentere data om skolens uddannelsesresultater. Det kan f.eks. være vores afdelingers frafaldstal, karakterniveau, trivsel m.v. 
Som studentermedhjælper hos os kommer du også til at understøtte de faste medarbejdere i diverse administrativt arbejde i forhold til kontorets arbejde med planlægning af besøg, strategi, chefmøder, analyser m.m.

 
Primære arbejdsopgaver

  • analysere kvantitative uddannelsesdata om f.eks. frafald, karakterniveau, trivsel m.v.
  • udarbejde tabeller og præsentationer af kvantitative data i forbindelse med skolens kvalitetsarbejde
  • understøtte sekretariatets øvrige arbejde, såsom planlægning af besøg fra politikere, ministerium m.v.
  • hjælpe løbende med de opgaver, der fylder på kontoret
Vi søger en profil, som
  • har minimum to år tilbage af sin uddannelse inden for f.eks. sociologi, statskundskab, uddannelsesvidenskab el.lign.
  • har stærke, kvantitative kompetencer, kan arbejde i excel og/eller ønsker at dygtiggøre sig i dette
  • er struktureret og ansvarsbevidst
  • trives med at gå ind i mange forskellige typer opgaver, både store som små.
Det er en fordel at have kendskab til uddannelsesområdet, men ikke en forudsætning.
 
Ansættelsesvilkår 
Ansættelsen er som timelønnet studentermedhjælper med ca. 15 timer om ugen, og din primære arbejdsplads ligger på Sukkertoppen Gymnasium i Valby. 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem HK/OAO-S og Skatteministeriet.


Vi håber, at du kan starte fra december 2023, eller snarest muligt derefter. 


Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.


Du er velkommen til at kontakte direktionskonsulent Anne-Mette Villumsen på tlf. 21247311 eller mail amv@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933522

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet