BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at sætte din teoretiske viden i spil som studentermedhjælper hos Movia?
Vi søger lige nu en analytisk studentermedhjælper til vores økonomiområde. Her kan du blive en del af et team bestående af engagerede og fagligt stærke analytikere. Movia driver og udvikler den kollektive transport på Sjælland og de omkringliggende øer, blandt andet baseret på viden om passagertal, salgstal, kundeundersøgelser og mange andre datakilder. For at kunne rådgive og servicere vores 45 ejerkommuner og 2 regioner har vi opbygget en værdifuld vidensbank. Centralt placeret i den søger vi nu en student til vores analytiker-team.
Stillingen som studentermedhjælp er organisatorisk forankret i Økonomiområdet, herunder i teamet Økonomistyring, hvor du kommer til at løse en bred vifte af opgaver i relation til dataindsamling, kvalitetssikring og skriftlig samt mundtlig dialog med de busoperatører, der står for den praktiske dataindsamling i trafikken. Det er en stilling med stort selvstændigt ansvar, men vi forventer også, at du er parat til at hjælpe til der, hvor det måtte brænde på.
Som studentermedhjælp vil dine typiske arbejdsopgaver være, at:
- Udfærdige, udsende og indsamle tælleskemaer
- Være i tæt dialog med busoperatørerne om passagertællinger på udvalgte buslinjer
- Kvalitetssikre indkomne data fra busoperatører
- Analysere og bidrage til forbedring af datakvaliteten på ”dine data”
- Behandling af salgstal
- Foretage sandsynlighedscheck af udvikling i indtægter
- Løbende dokumentere din egen opgaveløsning
- Udføre forespørgsler i Movias datawarehouse
- Bidrage generelt til områdets og forretningsenhedens øvrige arbejdsopgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har en logisk sans og forstår at anvende den i din databehandling med præcision og omhu
- Er talstærk
- Fortrolig med Excel, gerne VBA, og gerne Excels Power-værktøjer
- Er IT-kyndig og ikke bange for tasteopgaver
- Er parat til at ringe til f.eks. en busoperatør, når det er nødvendigt
- Er studerende ved en videregående uddannelse (fx naturvidenskab, teknologi, ingeniør, matematik) med minimum 2 år tilbage af din studietid
Movia som arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i moderne lokaler. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre. Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden. Vi er centralt placeret som nabo til både Valby og Ny Ellebjerg St.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer pr. uge. Det præcise timetal og tilrettelæggelse af arbejdet aftales med nærmeste leder. Du aflønnes i henhold til overenskomst for administration og IT mv. indgået mellem KL og HK/Kommunal.
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2023. Samtaler bliver afholdt i uge 41.
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Peter Lawaetz Winkler på tlf. 36 13 17 00, e-mail: plw@moviatrafik.dk eller Carsten Jensen på tlf. 36 13 16 12, e-mail: caj@moviatrafik.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911614