Nyheden er fra Valby Boldklub
Vi skriver slutningen af april, vi har forlængst startet forårssæsonen, og efter planerne skulle vi allerede have taget vores nye klubhus i brug.
Det har vi ikke, så hvad er det lige vi venter på?
Pga diskussioner vedr. finishing på klubhusets indvendige vægge - lige fra omklædningsrum, til køkken, toiletter og fællesrum er færdiggørelsen af klubhuset nu udskudt med op til 60 dage.
Da vi ikke var tilfredse med den løsning arkitekter og Københavns Kommunes Økonomiforvaltning stillede os i udsigt, har det forårsaget, at der skal findes en ny løsning.
Vi er i øjeblikket i positiv dialog med Københavns Kommunes Fritidsforvaltning omkring en bedre løsning. De endelige detaljer er endnu ikke på plads, så vi kan endnu ikke melde en overtagelsesdato ud.
Løsningen vi kommer frem til, vil blive dækket af Økonomiforvaltningen og kommer ikke til at ligge klubben til last.
Vi stiler efter at holde en indvigelsesreception i august måned med deltagelse af bla. Overborgmester Frank Jensen og kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld - altså efter, at vi har taget huset i brug.
Vi håber på, at der er forståelse for forsinkelsen og opfordrer til både tålmodighed og overbærenhed med de besværligheder dette medfører.
Når vi ved mere, melder vi de endelige datoer ud - både for ibrugtagningen og receptionen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen