Specialiseret rådgiver til voksne med kombineret høre- og synstab - kom og gør en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega fra den 1. august til at give specialiseret rådgivning til voksne med et alvorligt kombineret høre- og synstab samt til deres familie og øvrige netværk.

Kan du lide, at to arbejdsdage sjældent er ens? Kan du trives med at være meget på farten, og er du god til at løse opgaver selvstændigt og til at træffe beslutninger på egen hånd? Så kunne denne stilling meget vel være noget for dig. 

Stillingen er på 35 timer om ugen, og det primære arbejdssted vil være på kontoret i Valby. Men eftersom rådgivningen i vid udstrækning foregår ved hjemmebesøg i Københavnsområdet og Nordsjælland, skal du være indstillet på at bruge noget tid i din bil på vej mellem opgaverne.

Kørsel til konkrete borgerrettede arbejdsopgaver i egen bil, honoreres med høj takst.

Du får en tæt kontakt med de borgere, du arbejder med. Derfor er det vigtigt, at du har lyst og er god til at skabe relationer til mennesker i forskellige aldre og livssituationer. 

Du skal yde rådgivning til voksne og ældre borgere, der er kommunikerer med tale, men hvor kommunikationen er udfordret på grund af det kombinerede syns- og høretab.

Om jobbet

I Valby kommer du til at indgå i et team på i alt fem døvblindekonsulenter, som dækker hele Sjælland og Lolland-Falster. På landsplan er vi i alt 13 døvblindekonsulenter, der yder rådgivning på døvblindeområdet, som er et lille og specialiseret fagområde. 

Målgruppen for vores rådgivning er personer, som har et så alvorligt kombineret høre- og synstab, at det falder indenfor definitionen af erhvervet døvblindhed. 

Overordnet er der tale om en lille, men heterogen gruppe, hvor personerne adskiller sig ved blandt andet deres kommunikationsform, deres alder og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. De fleste i målgruppen er ældre med aldersrelaterede høre- og synstab. 

Vi er VISO-leverandører, som betyder, at VISO-sager udgør en del af vores rådgivning. Du skal derfor være i tæt dialog med VISO i de sager, vi løser for dem, i forhold til afklaring og tilrettelæggelse af rådgivningsforløb samt dokumentation og afrapportering.

Herudover er en vigtig del af arbejdet at undervise og rådgive andre professionelle.

Vi er en tosproget arbejdsplads med både tegnsprogede og dansktalende kolleger, og du vil få mulighed for at lære tegnsprog på vores interne uddannelse.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • udredning og vurdering af det kombinerede sansetab
  • rådgivning om konsekvenserne af funktionsnedsættelsen 
  • rådgivning om kompensationsmuligheder og hjælpemidler
  • rekruttering, supervision og undervisning af kontaktpersoner jf. Servicelovens § 98
  • rådgivning til og tæt samarbejde med kommuner
  • tæt samarbejde med VISO i forbindelse med de sager, vi løser for dem 
  • information til og rådgivning af pårørende, netværk og professionelle

Vi tilbyder

  • et spændende og varieret arbejde sammen med engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • fleksibel arbejdstid og selvtilrettelæggelse af dine opgaver
  • masser af kollegial sparring på kontoret, men også med dine døvblindekonsulentkolleger rundt i Danmark
  • ekstern supervision
  • intern uddannelse i tegnsprog
  • et veltilrettelagt og grundigt oplæringsforløb
  • løn iht. virksomhedsoverenskomst med DS og SL

Vi vægter faglig udvikling og opkvalificering højt, så du vil også skulle deltage i kurser og temadage om forskellige emner.

Vi forventer, at du

  • har en relevant faglig uddannelse som socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut eller lignende
  • har erfaring inden for det specialiserede socialfaglige, pædagogiske eller sundhedsfaglige område – gerne inden for syns- eller høreområdet (ikke et krav)
  • har interessere i og gerne erfaring med handicaprådgivning på voksen- og ældreområdet
  • har lyst til og erfaring med at undervise og holde oplæg
  • har gode formidlingsevner, både mundtlige og skriftlige
  • er god til at samarbejde og udveksle viden med dine kolleger
  • har lyst til at udvikle din egen faglige praksis
  • kan lide selv at tilrettelægge din tid og at have mangeartede arbejdsopgaver, som ofte er i gang på samme tid
  • har erfaring med skriftlig dokumentation

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om døvblindekonsulentordningen og om døvblindhed her.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, kan du kontakte døvblindekonsulent Jeanette Johansen på jej@cfd.dk eller 2223 1266, eller konstitueret områdeleder Trine Uldall på tul@cfd.dk eller 2939 9405.

Send din ansøgning med uddannelsespapirer og cv via knappen "Ansøg dette job" senest torsdag den 6. juni kl. 12.00. 

Vi afholder ansættelsessamtaler enten mandag den 18. juni eller torsdag den 20. juni på CFD’s kontor på Carl Jakobsens vej 33, 2500 Valby.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=183bfb6c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CFD, Oktobervej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet