BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SELVEJENDE INSTITUTION SØGER LEDER - MED FLAIR FOR UDVIKLING AF VORES IDRÆTSPROFIL OG PÆDAGOGISKE FAGLIGHED
Er du lederen der kan skabe tryghed, forudsigelighed og få samlet Stærebo i en fælles tydelig og gennemsigtig pædagogisk retning. Evner du at få medarbejderne til at udleve deres fulde potentiale gennem høj faglighed og en positiv arbejdskultur? Er du tydelig på struktur og organisering som fundament for den pædagogiske praksis? Er du lyttende, anerkendende og involverende, samtidig med, at du har klare forventninger og skaber tydelige rammer? Så er det måske dig vi er på udkig efter?
Ledelse af engagerede og ambitiøse medarbejder og fortsat udvikling af et fælles pædagogisk fundament:
Som leder i Stærebo er din primære opgave ledelse af medarbejderne og af vores arbejdsfællesskab.
Du har det overordnede ansvar for det pædagogiske arbejde i institutionen og samarbejdet med forældre. Det betyder at du, sammen med vores afdelingsleder og souschef, skaber rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene. Du sikrer at der er klare mål, en god organisering af arbejdet og faglig sparring og feedback til og mellem medarbejdere.
Dine hovedopgaver vil være at:
-
Skabe struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver med blik for husets samlede ressourcer og sikring af stabil drift.
-
Stå i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus.
-
Samarbejde med forældre – i dagligdagen, i forældrebestyrelsen og gennem klar og tydelig information og kommunikation, så vi derigennem kan engagere forældrene endnu mere.
-
Du har ansvar for vedligehold, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme.
Derudover deltager du i Børneringens møder, kurser o.lign, diverse aktiviteter initieret af Københavns kommune samt Netværk for selvejende institutioner i København.
Vi glæder os til at have dig som vores leder i mange år fremover, hvis du kan kende dig selv i følgende
Du har en stærk pædagogisk faglighed med kendskab til Idrætspædagogik, som du kan omsætte i den pædagogisk praksis – med blik for det nye vi skal og respekt for det gode vi allerede gør. Du ser medarbejdernes potentiale og understøtter deres faglige udvikling.
Som leder, lytter du før du taler. Du samler medarbejderne og integrerer deres ambitioner i den fælles ambition for Stærebo. Du vil prioritere et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor både trivsel og fokus på kerneopgaven er i centrum.
Du er struktureret, kan skabe systematik og overblik – både for medarbejderne og i egne opgaver. Du har erfaring med at gøre læreplanen og årshjulet nærværende i de daglige opgaver og derigennem udvikle den pædagogiske praksis.
Du er tydelig og kommunikerende, også i kommunikationen med forældrene. Du kan stille klare forventninger og tage dialogen anerkendende, når de ikke altid efterleves. Du er en rollemodel for medarbejder, børn og forældre.
Derudover forventer vi at:
-
Du er uddannet pædagog, visionær inden for Idrætspædagogik og velfunderet med erfaring indenfor 0-6 års området.
-
Du har erfaring med ledelse af et pædagogisk dagtilbud.
-
Du har dokumenteret erfaring med at omsætte skrevne læreplaner til daglig praksis sammen med medarbejderne.
-
Du har diplom i ledelse eller er villig til at gennemføre uddannelsen.
-
Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer, såsom HJERNEN & HJERTET og TOPI.
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, fordi vi er en fantastisk daginstitution på tre adskilte mindre huse med en ambition om at opnå endnu mere med dig som vores nye leder. Fordi vi har skønne børn der trives og erfarne kompetente medarbejdere med stort engagement. Fordi vi bor centralt i Københavns nordvest kvarter, hvilket giver os mange muligheder for oplevelser med både i lokalmiljøet, naturen og kulturlivet.
Du skal vælge os, fordi vi er en selvejende institution, med de mange fordele det giver os og ikke mindst dig som leder. Se denne korte video: https://www.youtube.com/watch?v=6KDY2GeCCvs
Vores stærke paraplyorganisationen Børneringen, giver dig mulighed for at indgå i forskellige ledernetværk med ca. 100 lederkollegaer, ligesom du altid kan trække på Børneringens konsulenter inden for løn, regnskab, personalejura, psykologordning, ledelsesrådgivning og bestyrelsesarbejde.
Læs mere om Børneringen på deres hjemmeside www.borneringen.dk
Stærebo
Vi er en skøn institution beliggende i tre mindre huse med en velfungerende børnegruppe og en medarbejderflok, der vil det gode børneliv for vores børn. Vi har gode fysiske rammer og fine legepladser. Hos os bliver du mødt af et smil og ’velkommen til’.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsansættelse efter gældende regler på området. Tiltrædelse er pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt. Straffeattest og børneattest vil blive indhentet forud for ansættelse.
Ansøgningsfrist er fredag 12. januar 2024, kl. 12.00.
Praktisk
1. runde samtaler afholdes mandag d. 22. januar 2024
2. runde samtaler afholdes onsdag d. 24. januar 2024
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, så er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Christel Agerbek på telefon 20275030.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Stærebo, Stærevej, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960101