Projekterende konstruktør til nye, spændende sikringsprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sæt dit præg på Banedanmarks sikringstekniske projekteringsopgaver og processer.

Har du flair for tekniske løsninger og formår du at kombinere teknisk faglighed med evnen til at indgå i et tværfagligt samarbejde? Så har du nu chancen for at blive en del af en afdeling i stor udvikling, hvor du får mulighed for at præge arbejdsgange og processer og blive en del af nye, spændende sikringsprojekter.

Din indsats skal bl.a. understøtte sikringsprojekter som sporfornyelser, store stationsombygninger, overkørsler og overgange fra de eksisterende anlæg til de nye digitale sikringssystemer ERTMS og CBTC. Det er stort for Danmark. Vil du være med?

Teknisk håndtering af store og spændende projekteringsopgaver

Som sikringsteknisk konstruktør eller specialist får du ansvar for håndteringen af en række konkrete projekteringsopgaver inden for relæbaserede sikringsanlæg, ATC og i snitfladen til ERTMS og CBTC.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Projektere, hvor du får mulighed for at grave dig ned i teknikken og finde de helt rigtige løsninger i samarbejde med dine kollegaer og din leder
  • Deltage aktivt i udviklingen af dine egne og dine kollegaers arbejdsprocesser ud fra Lean-tankegangen
  • Sikre at projekteringen altid overholder Banedanmarks banenormer, normaltegninger (KN, PN, AN mv.) og tekniske meddelelser relateret til sikringsanlæg
  • Indgå i løbende dialog med sikringstekniske validatorer omkring projekteringsopgaven
  • Kvalitetssikre dine egne og dine kollegaers projekteringsopgaver
Ingeniør- eller teknisk uddannet og flair for tekniske løsninger

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør eller sikringstekniker. Hvis du samtidig har erfaring med sikringsteknisk projektering, vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Vi ansætter gerne nyuddannede ingeniører eller sikringsteknikere, der endnu ikke har projekteringserfaring.

Det vigtigste er, at du er motiveret og har drive og flair for tekniske løsninger. Derudover ser vi rigtig gerne, at du:

  • Er god til at tilegne dig viden
  • Formår at kombinere teknisk faglighed med evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at skabe gode samarbejdsrelationer til eksterne såvel som interne interessenter
Uanset din erfaring med projektering, tilpasser vi dit introforløb, så du får de rigtige redskaber og kompetencer til at projektere og arbejde efter Banedanmarks interne processer.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Hvis du allerede er tjenestemand, vil du, efter konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Osama Hussein. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192496&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet