Proaktiv projektleder til interessenthåndtering i Skattestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skat er ikke enkelt. Derfor har vi brug for dig, der kan gå forrest og være med til at styrke arbejdet med interessenthåndtering i Skattestyrelsen. Har du drive, og er du god til at skabe relationer til eksterne og interne interessenter, har du et skarpt øje for at analysere behov og se løsninger, og er du samtidig hurtig til at eksekvere, så har vi et rigtig godt job til dig.

Du bliver en del af Skattestyrelsens enhed Direkte Kommunikation. Her bliver du tilknyttet teamet SPIR, Strategiske Partner- og InteressentRelationer, der varetager Skattestyrelsens partneraftaler og samarbejder med branche- og interesseorganisationer på kommunikationsområdet. Samtidig bliver du sat i spidsen for en større udviklingsopgave, der handler om at få koordineret og udviklet interessenthåndteringen internt i Skattestyrelsen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • projektledelse på centrale strategiske initiativer, som skal udvikles, drives og implementeres for at styrke interessenthåndteringen på tværs af Skattestyrelsen – lige fra interne forretningsgange til implementering af nyt digitalt CRM til registrering af interessentarbejdet
  • At være udførende på kommunikative indsatser fra planlægningsfase til at styre indsatserne sikkert i mål
  • opsamling og omsætning af resultater og analyser til opfølgende tiltag og anbefalinger i interessentarbejdet
  • udvikling og udførelse af præsentationer om SPIRs arbejde og resultater internt i styrelsen
  • at skulle bidrage aktivt til enhedens øvrige strategiske og praktiske opgaver.
Hvem er du?
Du er en teamplayer, der er løsningsorienteret og bidrager til fællesskabet. Du er selvkørende og aktivt opsøgende, og ikke mindst er du en god kollega med en positiv tilgang til din omverden. Endelig arbejder du hjemmevant med planlægning, processer og ledelsesinformation og er vant til at navigere i et komplekst landskab, hvor der ofte er behov for hurtigt at sadle om eller justere undervejs.

Din baggrund
Du er formodentlig kommunikationsuddannet, du har en solid og relevant erhvervserfaring, Det er en fordel, hvis du har din primære erfaring fra en kommunikationsafdeling, et ledelsessekretariat eller lignende – gerne i det offentlige eller en større politisk organisation. Det er et plus, hvis du også har erfaring med interessenthåndtering, fx i forhold til branche- og interesseorganisationer. Du har sikkert arbejdet som projektleder, koordinator, forretningsudvikler eller proceskonsulent.

Dit nye arbejdssted
Du bliver ansat i Direkte Kommunikation, hvor du får 18 engagerede og kompetente kolleger. Enheden/Direkte Kommunikation har tre teams, som arbejder tæt sammen:

  • SPIR
  • Godt sprog, der arbejder med sprog- og kommunikationsrådgivning i forhold til breve og mails
  • Udsendelsesteamet, der bl.a. arbejder med udsendelsesprocesser, koordination og kvalitetssikring.
Kerneopgaven i enheden er ansvaret for styrelsens direkte kommunikation og netværkskommunikation, at kvalitetssikre og skrive breve, mails og nyhedsbreve til borgere, virksomheder og branche- og interesseorganisationer. Vores arbejde påvirker mange enheder i vores organisation, og vi har derfor et tæt samarbejde med og en stor berøringsflade til bl.a. vejledningsenheder, sagsbehandlere, jurister, forretningsudviklere, it-systemejere og pressefunktionen.

Du får gode kollegaer, der altid er klar til at sparre og give en hjælpende hånd, såvel som et job med en høj grad af fleksibilitet og god balance i hverdagen.

Direkte Kommunikation arbejder endvidere tæt sammen med to andre kommunikationskontorer, Kampagner & Adfærd samt Design & Digital, under fagområdet Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen. Kommunikationskontorerne er udførende på opgaver på tværs af alle fagområder i Skattestyrelsen og har som målsætning, at borgere og virksomheder møder en sammenhængende og professionel kommunikation, der gør det lettere at indberette og betale korrekt skat og afgifter til tiden. Omdrejningspunktet er adfærdskommunikation.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og dit CV snarest og senest 1. juni 2023 via linket ”Søg stillingen”.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og gennemføre dem umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. For kandidater der går videre til anden samtalerunde, vil der indgå en faglig case.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Direkte Kommunikation Søren Skovbo Nielsen på telefon 72 37 01 70 eller specialkonsulent Niels Geisle på 72 37 45 75.

Forventet tiltrædelse vil blive per 1. august 2023 eller efter konkret aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168613&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet