Prinsessegårdene søger en nysgerrig, driftssikker og frisættende klyngeleder!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en engagerende leder, som bliver motiveret af at sikre de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø med høj pædagogisk faglighed, et kreativt og trygt læringsmiljø for børnene samt et godt forældresamarbejde? Har du erfaring med institutionsdrift og kan du sørge for at holde et strategisk fokus i de daglige aktiviteter? Og er du god til at give et dygtigt team af pædagogiske ledere både plads og retning? Så, synes vi du skulle overveje at blive ny klyngeleder for Prinsessegårdene!

Prinsessegårdene er en velfungerende selvejende daginstitutions klynge i Valby/Sydhavnen bestående af 3 institutioner: Margrethegården https://margrethegaarden-kk.aula.dk/, Benediktegården https://benediktegaarden-kk.aula.dk/ og Anne-Mariegården https://annemariegaarden-kk.aula.dk/

Dine vigtigste arbejdsområder

Som klyngeleder er du ansvarlig for at vores organisation trives og at alle gør alt for, at børn og voksne har en god hverdag. Derfor er sparring med de pædagogiske ledere helt centralt, både i daglige, strategiske og faglige sammenhænge. Desuden er du klyngens repræsentant og beskytter udadtil. Professionel medmenneskelighed på alle planer er et ønske. Desuden har man økonomiske ansvar, så administrativ tæft er en nødvendighed.

Du får

En organisation med høj faglighed, kompetente og engagerede medarbejdere og velfungerende trioer, samt et fælles Lokal MED. Motiverede og engagerede bestyrelser og forældreudvalg, som bidrager med mange forskellige kompetencer ind i et konstruktivt samarbejde. Et stort ledelsesrum med masser af muligheder for at "spille medarbejderne gode".

Vi værdsætter 

Mangfoldighed, både blandt børnene og blandt medarbejderne. De 3 institutioner må gerne være forskellige, men vi arbejder ud fra det samme faglige fundament og har derfor et fælles pædagogisk sprog. I Prinsessegårdene må man godt drømme stort, tro at vi er noget, og at alt kan lade sig gøre - det skal blot planlægges. Frisættende processer, selvledelse og høj grad af medarbejderinvolvering og medbestemmelse er centrale. Mod og nytænkning gør f.eks. at vi har en pædagogisk familievejleder, en it-pædagog, en kunstformidler i klyngen. Vi stræber mod altid at spørge os selv og hinanden om hvordan det gavner børnene. I Prinsessegårdene tror vi på, at mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er søndag d. 19.05.2024. Send venligst ansøgning og CV via linket "ansøg dette job". 1. runde samtaler afholdes på Statens Museum for Kunst, torsdag den 23. Maj.

Hvis du ønsker at komme på besøg, eller har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til enten institutions bestyrelsesformand Claus Østergaard coe@flsmidth.com mobil: 3093-2890 eller afgående klyngeleder Lisbeth Borup Jakobsen. liboru@kk.dk mobil: 2514-6025.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3c45579c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Anne-Mariegårdens Børnehave, Kirsebærhaven, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet