BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem er Mikas?
Mikas bor i Valby sammen med hans familie, bestående af mor, far og lillebror.
Mikas er en glad dreng der blandt andet nyder 1:1 kontakt. Han er en dreng som fysisk og socialt kan være udfordret grundet påvirkning og eftervirkning af indgreb ved hjernetumor. Påvirkningen er nu beskrevet ud fra diagnoser indenfor epilepsi, ADHD og kognitiv funktionsnedsættelse. Mikas har ingen gangfunktion og sidder derfor i kørestol, og får ernæring og medicin via sonde.
Om dig og opgaven
Du har en pædagogisk tilgang og en god portion tålmodighed og hvis du har erfaring og kendskab til epilepsi er det en fordel men ikke et krav. Ellers vil der være oplæring i hjemmet, således at du er tryg i opgaven og i samværet med Mikas.
Det er primært pasning i hjemmet, hvor i kan hygge fx i form af krea, høre musik, lave eftermiddags snacks, gå en tur eller lignende. Opgaven indebærer også pleje og opmærksomhed på evt. epilepsi anfald. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give epilepsibrydende medicin (dette foregår oralt). Mikas har som regel også brug for en lur i dette tidsrum.
Vagter og ansættelse
Vagten ligger fast hver tirsdag fra kl. 13.45-17.45. Her vil du tage i mod Mikas når han kommer hjem fra skole med bussen.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Ansøgning og kontakt
Kan du se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af en virksomhed som skaber udvikling, pleje og støtte til mennesker med særlige behov?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag – vi kalder løbende til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (4-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104237