Økonomisk controller til nøglerolle på fagskole i udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har tjek på tallene og sætter pris på at arbejde sammen med de mennesker, der skal bruge dem. Du er en ørn til at få kontoen til at stemme samtidig med, at du ser de store sammenhænge i tallene. Alt det du kan, har du lyst til at tage med ind på en erhvervsskole i udvikling, hvor du bliver en nøglespiller i et lille økonomiteam, og derfor får lov til at arbejde med det meste.

Som økonomisk controller på Hotel- og Restaurantskolen bliver du en del af vores ambitiøse målsætning om at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi oplever i disse år fremgang i vores elevtal og sætter nogle store udviklingsprojekter i søen. De kommende år bliver fortsat præget af spændende forandringer og udvikling. Som controller får du en central og spændende rolle i at styre økonomien bag udviklingen og få de høje ambitioner bragt i mål.

Du kommer til at arbejde bredt med økonomi: Fra budget og analyse over styring til regnskab og revision. Det er en ”lille, men vågen” økonomifunktion, som giver dig mulighed for at komme tæt på og blive god til alle funktioner og opgavetyper.


Teamet

Du bliver en del af et lille økonomiteam, som ud over dig består af en anden controller samt skolens vicedirektør for ressourcer. Vi har hver vores hovedansvarsområder, men sætter en ære i at hjælpes ad og være fleksible i vores opgaveløsning. Vores bogholderi ligger godt hos et eksternt skolesamarbejde. Derudover indgår vi i tæt samarbejde med skolens øvrige afdelinger, særligt vores elevadministration, hvor den løbende grundregistrering af vores elever sker. Du får derfor en bred kontakt- og samarbejdsflade, både på skolen og med eksterne samarbejdspartnere.


Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Som økonomisk controller kommer du til at få fingrene i alle dele af skolens økonomi og dit særlige felt bliver at have styr på skolens indtægter, der udgør motoren i vores driftsøkonomi. Du er med til at drive, at den daglige økonomifunktion understøtter skolens drift og udvikling, og samtidig skaber du det mere langsigtede overblik over skolens samlede økonomi.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre at skolens indtægter kommer i hus ved tæt opfølgning på aktiviteten og indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet
  • Medvirke ved budgettering og opfølgning ved perioderapportering og ved udarbejdelse af årsregnskab
  • Controlling og optimering af skolens øvrige indtægter – fra budget til rapportering og regnskab
  • Budgettering, controlling og rapportering på Børne- og Undervisningsministeriets puljer.


Desuden medvirker du til at:

  • Beskrive forretningsgange og kontroller, så vi altid administrerer effektivt og i overensstemmelse med gældende regler
  • Udarbejde relevant ledelsesinformation, særligt om aktivitet/årselever, der er skolens helt afgørende nøgletal
  • Udarbejde økonomiske analyser
  • Løse ad hoc økonomiopgaver


Om dig

Du har en relevant økonomisk uddannelse f.eks. akademiuddannelse, HD, HA eller tilsvarende. Du kan både være en erfaren controller med flere års relevant erfaring, der matcher jobbets indhold eller have en mere uprøvet baggrund, men med lyst og evne til at lære og bidrage i mange arbejdsfunktioner i et lille og dynamisk team.
 

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en analytisk tilgang til økonomi.
  • Har godt kendskab til økonomiværktøjerne, herunder Navision, og et højt niveau i Excel.
  • Er analytisk, struktureret og initiativrig med udgangspunkt i økonomien.
  • Kendskab til erhvervsuddannelser og -skoler er en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med spændende opgaver på en skole, hvor gastronomi, mennesker og læring er i centrum - og hvor vi har et stort fokus på forandring og udvikling. Du får stor frihed i tilrettelæggelsen af opgaverne. Vi tror på at tillid og ansvar følges ad. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede kolleger, fleksible arbejdstider, en aktiv personaleforening og ikke mindst en frokostordning, der er værd at prale af.


Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende overenskomst, og der er til stillingen knyttet en pensionsordning efter overenskomstbestemmelserne.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost. Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og, at der i forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest.


Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte controller Kirstine Linhart Mortensen, klm@hrs.dk, 25503701 eller vicedirektør Karsten Kolding, kko@hrs.dk, 21195667.


Ansøgning og deadline

Send os en motiveret ansøgning og CV senest den 22. oktober 2023.

Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.


Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 140 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe studenter og håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX, og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5923180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet