Nattevagt hos en ung kvinde i Valby – fleksibelt job med mulighed for ekstra timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at passe vores datter Josefine?

Har du lyst til én fast nattevagt om ugen – lige nu søger vi to til start 1. november 2024. Ønsker du et job som er fleksibelt og som du kan kombinere med studie, andet arbejde eller din hobby? Er du omsorgsfuld og tålmodig, og har du lyst at være del af Josefines familie?

Josefine er 22 år og er en glad pige som elsker nærkontakt med folk omkring hende, især fordi hun kun har en lille synsrest tilbage. Hun er multihandicappet, sidder i kørestol og skal bruge hjælp til alt. Hun får sondemad, men elsker at smage på søde sager som is og flødeboller. Josefine har ikke et sprog, men udtrykker sig fint med lyde og mimik, og hun har epilepsi som hun får medicin for. Om dagen går Josefine i dagcenter, men hvis hun er syg passes hun derhjemme.

Vi søger først og fremmest en person der har lyst til at tage en nattevagt om ugen, men der er også mulighed for at få ekstra timer især om weekenden eller om aftenen.

Nattevagten er mellem kl. 22 og 06. Når du møder kl. 22, vil Josefine oftest være lagt i seng og sover. Ved vagtstart fortæller vi lidt om hendes dag og om hvordan den forrige nat er gået. Resten af natten, er du sammen med Josefine på hendes værelse. Her har du egen seng og kan hvile/sove når Josefine sover. Når Josefine vågner om natten, har hun brug for nærvær og omsorg så hun falder i søvn igen, ofte ved hjælp af sovemedicin hvilket du oplæres i at give. Der kræves ikke erfaring eller anden form for sundhedsfaglig uddannelse. Første nattevagt vil være sammen med en anden hjælper som viser dig det hele således at du kan føle dig tryg med opgaverne. Vi sover i den anden ende af huset, så der er altid mulighed for at hente os.

Vi har fem hjælper i Josefines team så der er mulighed for at bytte vagter – vi og teamet er fleksibel. Hjælpen om natten er meget vigtig for os da vi selv har fuldtidsarbejde og derfor brug for søvn.

Vi bor i hus med have i Valby, hvor Josefine har sin egen afdeling i huset.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte mig, Heidi (mor), ved at sende mig en e-mail heidimadsen18@gmail.com  Vi kalder løbende til samtale, så skriv eller ring til os allerede idag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Josefine, Søren og Heidi

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-16 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet