BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du styr på udlændingeret, forvaltningsret og offentlighedsloven? Og trives du i en tværgående rolle, hvor du skal bistå dine kolleger med svar på komplekse juridiske spørgsmål? Så send os dit CV hurtigst muligt!
Velkommen til kontoret Forretningsudvikling
Din nye hverdag kommer til at foregå i Valby, hvor du bliver en del af kontoret Forretningsudvikling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Du får 25 nye kollegaer, der alle har til opgave at understøtte udviklingen af SIRIs drift og innovative forandringsprocesser.
SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet, og vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.
Klik her, hvis du vil læse mere Forretningsudvikling og SIRI.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hvis du vælger os, får du fagligt spændende opgaver, en fleksibel hverdag og et vedvarende fokus på din trivsel og udvikling.
Du kommer primært til at arbejde med juridiske problemstillinger inden for udlændingeret, forvaltningsret, offentlighedsloven. Dine hovedopgaver bliver blandt andet at:
- afklare juridiske problemstillinger, praksiskoordinering og opfølgning på juridiske beslutninger, der træffes i et særligt udvalg, som koordinerer praksis på tværs af styrelsen
- deltage i udviklingsprojekter og nye tiltag, hvor du skal vurdere den juridiske del
- være sparringspartner for dine kollegaer i hele styrelsen, og ledelsen om juridiske spørgsmål
- være med til at fortolke og implementere ny lovgivning i praksisbeskrivelser, breve og i styrelsens eksterne kommunikation
Vi tror derudover på den fleksible arbejdsdag, og derfor har vi blandt andet mulighed for hjemmearbejde og betalt frokostpause.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.jur. eller lign., og du har formentlig erfaring med lignende opgaver fra en anden offentlig myndighed.
Derudover ser vi gerne, at du:
- er selvstændig og proaktiv i din opgavevaretagelse, og kan håndtere en varieret portefølje, der stiller forskellige krav til dine kompetencer
- er udadvendt og fleksibel, da dit job i udpræget grad kræver et tæt samarbejde med et bredt udsnit af dine kolleger, der arbejder med vidt forskellige opgaver
- har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
- har en stor vilje og lyst til at lære nye ting
- bidrager til den gode stemning i huset
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Kontorchef for Forretningsudvikling Tanja Skriver Frandsen på telefonnummer 92 43 58 85 eller tafr@siri.dk
Er du vores nye kollega?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og eksamensbevis senest søndag den 12. november 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 46. Der vil evt. være en faglig test i forbindelse med samtalen.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932196