BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger vi lige nu en student til vores Ledelsessekretariat. Du vil få indblik i alt, hvad der foregår i en styrelse, herunder det politiske arbejde og samarbejdet med departementet. Du vil også få et stærkt udgangspunkt for en fremtidig karriere i en styrelse eller et departement.
Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, der har til opgave at understøtte direktionens arbejde samtidig med, at vi står i spidsen for og har den koordinerende rolle i en lang række generelle opgaver og projekter på tværs af SIRIs organisation. Vi arbejder bl.a. med pressehenvendelser, kvalificering og håndtering af bestillinger bl.a. fra departementet, ledelses- og organisationsudvikling, kommunikation, facility management og meget mere.
Som studentermedhjælper bliver du involveret i alle vores opgaver, og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Stillingen er knyttet til vores politik-, organisation- og koordineringsteam (team POK), hvor du kommer til at:
- tage imod og koordinere bestillinger og frister til SIRIs direktion og ministeriet
- hjælpe med at løse opgaver relateret til organisationsudvikling og kompetenceudvikling, fx onboarding af nye medarbejdere
- bistå med kontorets praktiske opgaver, fx mødeforberedelse og afvikling af eksterne besøg og interne arrangementer
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx et samfundsfagligt studie. Vi forventer ikke, at du har erfaring med opgaverne, men du skal have lyst til at lære en masse nyt, og du skal trives med koordinering af både små og store opgaver. Du skal som minimum have ét år tilbage af dit studie.
Derudover er du:
- god til at samarbejde, udadvendt og har en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver
- kvalitetsbevidst, grundig og god til retskrivning og skriftlig kommunikation
- struktureret, selvstændig og proaktiv ift. din opgaveløsning
SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.
Vi behandler årligt omkring 100.000 sager fordelt på et stort antal meget forskelligartede opholdsordninger, og vi er repræsenteret i syv byer i Danmark.
Vi er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed, jura og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vores hverdag er præget af stor bevågenhed fra både den politiske verden, medierne og erhvervslivet. Det gør, at vi til tider skal levere med kort aftræk og implementere nye tiltag både hurtigt og korrekt.
Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på København Syd st. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv.
Læs mere om os og hvordan det er at arbejde i SIRI
Nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Charlotte Seidelin Haustorp på tlf. 72 14 20 71 / e-mail csh@siri.dk.
Er du vores nye studentermedhjælper?
Vi ser frem til at modtage din CV, ansøgning og evt eksamensbevis mv. senest søndag den 16. juni 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 25.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059564