Ledelseskonsulent til NEXT Uddannelse København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har mange spændende projekter i gang, hvoraf flere forankres hos vores ressourcedirektør i Koncernservice. Derfor søger vi lige nu en ambitiøs ledelseskonsulent til at bidrage til udviklingen.
 

NEXT er en stor uddannelsesinstitution med et bredt udbud af uddannelser og omkring 1000 medarbejdere, fordelt på 13 adresser i Storkøbenhavn. NEXT står foran at skulle bygge et nyt praksisakademi på vores adresse på Nørrebro, hvor du sammen med projektchefen vil blive en nøgleperson i at drive både dette projekt og øvrige igangværende projekter.
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af Koncernservice på NEXT, som ledes af ressourcedirektøren og en ledergruppe på fem afdelingsledere. Koncernservice er en stabsenhed, som arbejder både tæt og bredt med hele organisationen.

Vi tilbyder et selvstændigt job med reference til ressourcedirektøren og med spændende og forskelligartede opgaver og ansvar. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til gode ideer, nye tiltag og hvor strategisk udvikling, helhedstænkning og tværgående koordinering er i fokus.

 
Hvem søger vi?
Vigtigst er det, at du formår at indgå i tæt og fortroligt samarbejde med ressourcedirektøren. Og at du med organisatorisk tæft kan mestre at balancere flere opgaver på samme tid og naturligt bidrage til kulturen og fællesskabet. Du skal kunne begå dig i spændingsfeltet mellem skolens øverste ledelse og de mange decentrale enheder på NEXT. Derudover ønsker vi en kollega, der er omstillingsparat, og som kan navigere i et omskifteligt miljø. Ressourcedirektøren varetager mange opgaver, og dagsordenen ændrer sig ofte. Derfor er det væsentligt, at du kan arbejde selvstændigt og være fleksibel. Til gengæld kan du regne med, at fleksibiliteten går begge veje, f.eks. ift. hjemmearbejde og tilrettelæggelse af egen arbejdstid.
 
Derudover søger vi en profil, som

  • har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring fra en politisk styret organisation eller lignende
  • er struktureret, god til at skabe overblik og handler proaktivt, når der er behov for det
  • sætter en ære i at levere en god service af høj kvalitet og at løse dine arbejdsopgaver professionelt
  • er imødekommende, god til at skabe relationer og trives med mange forskellige samarbejdsflader
Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke en forudsætning.

Primære arbejdsopgaver

  • understøtte projektchefen i stort byggeprojekt på vores adresse på Nørrebro
  • supportere ressourcedirektøren med diverse styringsmæssige opgaver
  • forberedelse og opfølgning på diverse møder
  • udarbejde udkast til præsentationer og oplæg ved møder og andre arrangementer
  • varetage kontakten til myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
  • bidrage til øvrige drifts- og udviklingsorienterede opgaver på tværs af organisationen
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuldtid og placeret i Valby. Du skal påregne skiftende arbejdssteder.

 
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Vi håber, at du kan starte den 1. april 2024 eller hurtigst muligt.


Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.

 
Vi afholder 1. ansættelsessamtale løbende. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skal du afsætte yderligere tid til gennemførsel af test samt afholdelse af testsamtale.

Du er velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Sara Lückow på tlf. 60211921 eller mail sbl@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987785

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet