Kontorelev med speciale i administration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at få en kontoruddannelse indenfor specialet administration hos Danmarks største mobilitetsselskab? Movia arbejder med sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og udvikling på Sjælland. Vi transporterer mere end 200 mio. passager om året.

Vi søger en kontorelev som er seriøs, serviceminded og mødestabil. Er stærk i skriftlig dansk og har en positiv og proaktiv tilgang til arbejdet. Som elev i vores Direktionssekretariat vil du naturligt få en bred kontaktflade til mange kollegaer og til forskelligartede opgaver.

Din hverdag
Som kontorelev, med speciale i administration hos Movia, vil du blive en del af vores Direktionssekretariat, der servicerer direktionen. Du vil derfor komme til at arbejde tæt på den øverste ledelse, og dermed også være tæt på beslutningsprocesserne. Vi kan tilbyde en bred uddannelse med opgaver, der kombinerer sagsbehandling, direktionsbetjening, support og kommunikation. Du skal ligeledes være klar på både ad hoc-opgaver og daglige driftsopgaver.

Susanne fra sekretariatet udtaler: "Der er ofte hektisk aktivitet i Ledelsessekretariatet, men stemningen er sjov og uhøjtidelig, og sammenholdet er stærkt og supporterende."

Elevuddannelsen veksler mellem praktik på arbejdspladsen og skoleophold. Du vil under den praktiske del af elevtiden hos Movia være tilknyttet en elevansvarlig, som du kan henvende dig til og sparre med. Derudover vil du indgå i et netværk med Movias andre elever med henblik på videndeling og samarbejde.

Din uddannelse vil være målrettet, struktureret, og du vil få en solid viden om gennemførelse af administrative arbejdsopgaver og rutiner i Movia, som du kan bruge i et fremtidigt job. Som kontorelev vil du have gode muligheder for at præge din elevtid, og med din interesse og engagement kan du få mulighed for at præge og udvikle opgaveløsningen.

Vi forventer:

  • Du har bestået EUX 1. del eller har en HHX/STX/HTX/HF og har gennemført det supplerende EUS-grundforløb, der kræves ved STX/HTX/HF
  • Du ønsker at dygtiggøre dig og lære mere gennem teori og nye opgaver
  • Du er ansvarsbevidst, har en positiv indstilling, er udadvendt og engageret
  • Du har et godt humør og er indstillet på at yde høj service

Vi tilbyder:
  • En 2-årig uddannelse med speciale i administration
  • Et spændende og alsidigt uddannelsesforløb, hvor der vil blive stillet krav, og hvor du vil få mulighed for at vise, hvad du kan
  • Gode kolleger og inspirerende arbejdsmiljø
  • Et team med højt humør og tæt samarbejde

Interesseret?
Ansøgningsfristen er fredag den 5. januar 2024.

Eksamensbeviser skal vedhæftes.

Forventet tiltrædelse 1. februar 2024.

Du kan høre mere om stillingen ved henvendelse til Teamleder Mette Larsen på tlf.: 21 15 26 55.

Movia som arbejdsplads
Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Vi transporterer årligt over 200 mio. kunder i bus, lokaltog, Flextrafik og plustur.

Vi er en spændende arbejdsplads med ca. 450 medarbejdere, som bor i moderne lokaler centralt placeret mellem Valby st. og Ny Ellebjerg st. Vi har gode transportadgange uanset om du bruger kollektiv trafik, cykel eller bil. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost samt flextid. Og så er vi en røgfri arbejdsplads med mulighed for at bruge træningsrum og deltage i motionsaktiviteter, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere på moviatrafik.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955607

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet