Brænder du for personalejura, hvor du aktivt bidrager til en stærk og støttende HR-funktion? Så er vi de kolleger, du leder efter! Som en del af jurateamet i Koncern HR under Erhvervsministeriet vil du samarbejde tæt med engageret kolleger om at skabe meningsfulde løsninger, der gør en forskel for vores medarbejdere og organisation.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø:
I Erhvervsministeriets Koncern HR servicerer vi ministeriets departement og syv styrelser med alle former for HR-opgaver. Nu søger vi en ny kollega til vores personalejuridiske team.
I jurateamet er vi 7 kolleger. Vi er juridiske rådgivere og sparringspartnere - både eksternt i forhold til styrelserne og internt i forhold til kolleger i resten af koncern HR. Udover at rådgive er det også vores opgave at holde styr på praksis, overenskomster, nye regler og retningslinjer, ligesom vi også skal være stærke i styring af både store og små processer.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver:
- Håndtering af konkrete personalesager
- Fortolkning af statens overenskomster, barsels- og ferieregler
- Udarbejdelse af notater, der skaber overblik over et område eller går i dybden med en juridisk problemstilling
- Sagsbehandling af sager om vederlag til medlemmer af råd og nævn
- Besvarelse af anmodninger om aktindsigt i sager vedrørende ansættelsesforhold mv.
Du er uddannet jurist eller cand.merc.jur. Du har et par års erfaring, men kan også være nyuddannet. Vi lægger derudover særlig vægt på, at du:
- Har en god juridisk forståelse og evne til at formidle kompleks lovgivning
- Har interesse for både kollektiv og individuelt ansættelsesret
- Har gode skriftlige formidlingsevner
- Er komfortabel med selvstændigt arbejde
Du får en varieret hverdag med faglig udvikling og godt kollegaskab
Vi arbejder i en forbedringskultur, hvor vi altid har fokus på at finde bedre løsninger på baggrund af vores erfaringer og input fra omverdenen. Debatten er til tider livlig, og vi holder humøret højt – også når tempoet er højt. Alle opgaver løses i tæt samarbejde med de øvrige teams i Koncern HR. Koncern HR har base i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby. Her har vi en velfungerende personaleforening, gratis fitnessfaciliteter, kantineordning og flere sociale arrangementer.
Ansættelse:
Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Sådan søger du
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette link. Ansøgningsfristen er den 01. december 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at teamleder Nanna Bang på 91 39 94 19. Spørgsmål om løn og ansættelsesforhold kan rettes til HR-rekrutteringspartner Nada Alkerdi på tlf. 91 39 94 30.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147049