Juridisk student til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 340 engagerede kolleger, der, ligesom du, brænder for at gøre en forskel.

Vi søger en dygtig juridisk student til ”Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces”, som sammen med erfarne kollegaer har lyst til at arbejde for bedre konkurrence i Danmark.

ARBEJDSOPGAVER I CENTER FOR KONKURRENCEJURA, EFTERFORSKNING OG PROCES (KEP)

I KEP arbejder vi med efterforskning af mulige overtrædelser af konkurrenceloven og forbereder og gennemfører kontrolundersøgelser. Vi er ansvarlige for konkurrencelovens leniencyprogram og bistår i styrelsens arbejde med sanktioner for overtrædelser af konkurrenceloven. Derudover arbejder vi blandt andet med konkurrencejura, forvaltningsret, retssikkerhed og lovforberedende arbejde. I KEP er vi en blandet flok på omkring 25 jurister, efterforskere og IT-specialister. Vi har et godt samarbejde, en uformel omgangstone og så har vi det rigtig sjovt, mens vi arbejder.

Som student hos os vil du primært komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Deltage i kontrolundersøgelser
  • Informationssøgning
  • Vurdere og besvare henvendelser om mulige overtrædelser af konkurrenceloven
  • Udarbejde juridiske notater om konkurrence- og forvaltningsretlige emner
  • Bistå med at behandle aktindsigtssager
  • Opdatere sagsoversigter og løse andre forefaldende opgaver
  • Sparre med centerets øvrige jurister
DU

Du skal være godt i gang med en juridisk uddannelse (stud.jur. eller stud.merc.jur.). Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er fagligt dygtig
  • Gerne har kendskab til forvaltningsret og konkurrenceret
  • Er grundig og har fokus på detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at tage initiativ
  • Kan formulere dig godt på skrift
Hvis du har spørgsmål eller vil have flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til chefkonsulent Anita Vedsø Larsen på telefon 4171 5079 eller chefkonsulent Maria Wegener-Petersen på telefon 4171 5196.

VI

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet. Din indsats får betydning for både store og små virksomheder og for den enkelte forbruger. Styrelsen har et studenterteam på i alt 10-12 studenter.

Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk og se vores profilfilm.

GENERELT

Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Din arbejdstid vil være på 15-20 timer om ugen med mulighed for at indgå særlige aftaler i forbindelse med eksamener.

Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på www.kfst.dk. Din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eventuelle eksamensbeviser skal være modtaget senest den 23. maj 2024. Samtaler forventes at finde sted i uge 22 og 23. Tiltrædelse snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040817

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet