BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du konstant bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd.
Vi er ca. 350 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. Er du passioneret omkring kundeservice inden for IT-løsninger, og har du erfaring med brugersupport samt optimering og udvikling af IT-løsninger? Så se med her.
Arbejdsopgaverne
Til vores Team Forretningsudvikling søger vi en dedikeret og proaktiv IT-medarbejder til at servicere vores brugere samt optimere og udvikle processer der støtter op om god service.
Opgaverne er mange og alsidige og teamet varetager support indenfor mange forskelligartede områder – blandt andet generel support, brug af 360, telefoner, Ipads, økonomi og husdrift.
Vi har en hverdag præget af fokus på resultater på et højt fagligt niveau, et stort engagement, godt humør og en stærk holdånd. Vi sparrer med hinanden i et ligefremt sprog.
Der er en stor efterspørgsel efter vores hjælp, så vi har brug for en rutineret og alsidig IT-medarbejder, der særligt skal varetage følgende opgaver:
• Personlig kontakt til Styrelsens interne brugere og ansatte
• Arbejde tæt sammen med brugerne for at forstå deres behov og udfordringer
• Prioritering og besvarelse af supportsager
• Brugeradministration for Styrelsens ansatte
• Optimere og udvikle nye processer og løsninger for de ansatte - i tæt samarbejde med andre specialister
• Daglig drift af vores Intranet samt udvikling af nye features.
Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse eller erfaring i forhold til IT-support, udvikling og kundeservice.
Du er en rutineret bruger af Office pakken og har flair for grundlæggende IT-support. Derudover forventer vi, at du er fortrolig med at arbejde i et ESDH-system. Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra lignende job og at du selvstændigt kan arbejde struktureret i et højt tempo og med høj kvalitet. Du trives med at holde mange bolde i luften og motiveres af en omskiftelig hverdag, hvor alt kan ske.
Derudover lægger vi især vægt på, at du:
• Er engageret med et godt humør og gåpåmod
• Er serviceminded og har lyst til at give de ansatte en god service
• Trives med nye udfordringer i et dynamisk miljø
• Er løsnings- og samarbejdsorienteret
• Trives i et mindre team, hvor samarbejdet er tæt
• Kan bevare overblikket - også når det går stærkt
• Har datadisciplin og kender vigtigheden af, at opgaverne dokumenteres, følges og afsluttes
• Du har flair for at kunne ”oversætte” teknik til mennesker, der ikke har de samme tekniske forudsætninger som dig selv.
Bliv en del af Team Forretningsudvikling
Team Forretningsudvikling arbejder tæt sammen med de andre team i Administration hhv. Økonomi og Styring og IT samt Styrelsens andre centre og ansatte. Opgaverne er varierede og komplekse og kræver stærk faglighed og ikke mindst evne til klar formidling. Hverdagen er præget en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.
Arbejdstiden, som i udgangspunktet ligger mellem 8 og 16, er fleksibel, og koordineres med din teamleder. Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge inkl. frokost. Vi sidder i storrumskontor.
Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk, og du kan se en kort film om at være ansat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen.
Hvordan bliver dine ansættelsesvilkår?
Du vil blive ansat som IT-medarbejder efter gældende overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Den ugentlige arbejdstid vil være på 37 timer.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på kfst.dk senest onsdag den 24. januar 2024, kl. 12.00. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der indsendes på anden vis. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 26. januar 2024.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til opgaverne i stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Sidsel Holm Larsen på tlf. 4171 5276. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Nada Al-Kerdi tlf. 9139 9430.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971358