Hotel- og Restaurantskolen: Udviklingsorienteret faglærer og timelærer til receptionistuddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du en ære i at være en god underviser, formidle hvad hospitality, turisme og fremtiden er inden for hotelverdenen? Har du blik for den gode stemning, motivation, kollegaskab - og kan du gå forrest og lære fra dig? Så er du måske vores nye faglærer på Hotel- og Restaurantskolens receptionistuddannelse.

 

Som faglærer på Hotel- og Restaurantskolen bliver du en del af vores spændende rejse mod at løfte gastronomien og værtskabet, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi skaber en fagskole, der gennem stimulerende rammer og en høj standard i egen praksis medvirker til at højne både det faglige niveau og elevernes trivsel.

 

Teamet

Du bliver en del af receptionistteamet, som består af fem faglærere inkl. dig. Teamet samarbejder tæt med branchen, skolens gæstelærere og teams fra skolens andre fagområder. Teamet har sammen ansvar for at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen på receptionistuddannelsens grund- og hovedforløb, ligesom det er teamet, der har ansvar for at føre eleverne til svendeprøve. Teamet samarbejder også med skolens lærepladscenter om at hjælpe og vejlede vores elever til at finde lærepladser, der passer til deres ambitioner og faglige drømme.

 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Som faglærer i skolens receptionistteam får du ansvar for at samarbejde med dine nye kollegaer om alle forhold vedrørende receptionistuddannelsen. Du gennemfører praksisnær og inspirerende undervisning af vores elever, samtidig med at du bruger din erfaring og dine eksterne kontakter aktivt i dit arbejde. Du vil, afhængig af forudsætninger, få et primært ansvarsområde, eksempelvis grund- eller hovedforløb, men du vil også komme til, at tage medansvar på alle niveauer af uddannelsen. Endeligt forventes det, at du deltager aktivt i løbende at udvikle kulturen på skolen og kan se dig selv i ord som respekt, faglig stolthed og sanselighed.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Undervisning på receptionistuddannelsens grund- og hovedforløb
  • Samarbejde og dialog med mestre og praktikvirksomheder om elevernes uddannelse og faglige udvikling
  • Deltagelse i forskellige events og arrangementer som led i markedsføring af receptionistuddannelsen, hovedsageligt internt på skolen.

 

Om dig

Du er uddannet receptionist og har høj faglighed og mindst fem års erfaring fra hotelbranchen. Du har erfaring med unge mennesker, og det er en fordel, hvis du også har erfaring med undervisning.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er nytænkende på fagets vegne og ser perspektiver i at udvikle fagligheden i en balance mellem de klassiske faglige kundskaber på den ene side og branchetendenser og trends på den anden.
  • Er udviklingsorienteret og trives med forandringer og løbende fornyelse af din praksis, hvor du har lysten til at være med til at skabe forandring på skolen.
  • Har god branchekontakt.
  • Kan, i samarbejde med et kompetent team, tage ansvar for undervisningen på receptionistuddannelsen. Du kan både samarbejde samt arbejde selvstændigt og gå forrest.
  • Har, både som fagperson og som menneske, holdninger til og visioner for, hvordan vi som fagskole bliver bedre til at rekruttere unge mennesker til receptionistfaget og til at fastholde dem i deres uddannelse.
  • Er tillidsvækkende og kan være et forbillede for unge.
  • Er en god kommunikator i tale og på skrift.
  • Er imødekommende og åben, både som vært og som kollega.

 

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med hotelbranchen, gastronomi, mennesker og læring i centrum på en skole med fokus på forandring og udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede kolleger og en frokostordning, der er værd at prale af.

Vi leder efter en timelærer med ansættelse snarest og en faglærer til ansættelse pr. 1. januar 2024

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest samt pr. 1. januar 2024.

Du ansættes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår. Lønnen fastsættes efter Cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemands-lignende vilkår ved erhvervsskoler. Der er til stillingen knyttet en pensionsordning på 18%.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og arbejdstiden vil typisk være i tidsrummet 8-16.

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid.

I forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Mortensen på sm@hrs.dk eller 2281 8722.

 

Ansøgning og deadline

Send os en begrundet ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 18. september 2023. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

 

Vi forventer at afholde samtaler den 20. og 21. september 2023.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 170 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=hrs&JobNoticeId=333

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896824

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet