Har du erfaring med borgere der har bl.a. OCD?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med borgere, der har OCD? Og vil du, med din pædagogiske baggrund, sætte grænser, lave gode strukturer og rammer for en skøn dreng? Så se mere her.

I Valby bor en dreng på 10 år, som leder efter en pædagog, der har rigtig god erfaring med bl.a. OCD og spiseforstyrrelse.

Opgaven vil være at lave aktiviteter, og hjælpe ham i hans dagligdag. Han holder af at komme på ture ud af huset som f.eks. legepladser, legeland, ZOO mm. Han vil også gerne lege rollelege, LEGO og kreative aktiviteter. 
Han har behov for at holde pause mellem aktiviteterne. 

Om drengen
Drengen er en sød og kærlig dreng, der er diagnosticeret med infantil autisme, spiseforstyrrelse og OCD. Hans OCD kommer til udtryk ved at være bange for bakterier. Dette i forhold til tøj, sko, møbler, tæpper mm. I nogle perioder fylder det mere end andre. På grund af hans autisme har han stor behov for struktur og stabilitet, så det skal du have for øje, når du er sammen med ham. Han har en spiseforstyrrelse, hvor mad fylder rigtig meget. Han føler sig ikke mæt, så det er vigtigt at afgrænse madindtag og overholde de aftaler, man laver med ham, samt spisetider. Derudover har han syns- og udtalevanskeligheder og taler lige meget dansk og engelsk.

Der vil være behov for hjælp til personlig pleje, da han har behov for støtte efter toiletbesøg. 
I denne stilling vil du skulle tage et online medicin kursus gennem DUOS, da du skal håndtere medicin i forbindelse med opgaven. 

Om dig: 
Det er vigtigt, at du er uddannet pædagog og gerne har erfaring med nogle af drengens udfordringer. Det er vigtigt, at du danner rammen og sætter dagsordenen i timerne sammen med ham, både i forhold til aktiviteter og spisesituationerne. I forhold til drengens OCD skal han støttes i at rydde op og overholde aftaler. Derudover skal du se dig selv som tålmodig og rummelig.

Arbejdstid:
11 timer om måneden
Hver anden weekend, 5 - 5,5 time (fredag, lørdag eller søndag, enten formiddag eller eftermiddag) 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på telefon 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet