BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du jurist med interesse for krydsfeltet mellem jura og politik? Og har du lyst til at være en del af et team, der arbejder for bedre udbud, som fremmer effektiv konkurrence? Så send en ansøgning og bliv en del af Center for Offentlig Konkurrence i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Bliv en del af et stærkt fagligt kontor
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Offentlig Konkurrence arbejder for at skabe de bedste rammer for konkurrencen om de offentlige opgaver, og dermed bidrage til lave priser og god kvalitet i den offentlige service. Vi er ressortmyndighed for udbudsreglerne, og vi bidrager til den politiske udvikling af området i Danmark og EU. Vi søger en dygtig jurist til vores lovteam, som primært varetager styrelsens ressortopgaver på udbudsområdet.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:
- At udarbejde regulering, skriftlige vejledninger og udtalelser om udbudsreglerne
- Løbende ministerbetjening (fx folketingsspørgsmål) samt bidrag til politikudvikling på udbudsområdet
- Dialog og sparring med andre ministerier og interessenter om udbudsretlige problemstillinger
- Oplæg ved konferencer, dialogmøder m.v. om aktuelle udbudsretlige emner
- EU-arbejde, særligt frem mod og under det danske formandskab i 2025
- Mulighed for tværgående opgaver i vores rådgivningsteam og vores analyseteam
Generelt om dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.)
- Er god til at skabe overblik og finde løsninger på juridiske problemstillinger
- Har fokus på at levere høj kvalitet til rette tid
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Er en udpræget holdspiller med lyst og evne til faglig sparring
- Interesserer dig for at arbejde i et politisk miljø
- Er god til at opbygge og vedligeholde relationer både internt og med eksterne samarbejdspartnere
Du vil blive ansat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor du bliver en del af lovteamet i styrelsens udbudskontor – Center for Offentlig Konkurrence - som har ressortansvaret på udbudsområdet. Centeret består pt. af ca. 25 medarbejdere fordelt på tre teams, hvoraf 15 er jurister med forskellige specialer inden for udbudsretten. Ud over lovteamet har vi et rådgivningsteam, der bistår de statslige institutioner med både juridisk, praktisk og kommerciel rådgivning inden for udbudsretten. Vi har også et analyseteam, som laver analyser af offentlige udbud med henblik på at skabe de bedste rammer for konkurrencen om de offentlige opgaver, som løses af private aktører.
For os er udbudsretten det vigtigste retsområde. Vi taler og skriver om udbud hver dag. Om EU-domme, kendelser, ny litteratur og praktiske udfordringer i forbindelse med aktuelle udbud, som vi er rådgiver for. Vi gør det, fordi det er vores opgave at være opdaterede på det retsområde, vi er ressortansvarlige for. Og fordi vi ikke kan lade være.
En stilling hos os giver mulighed for, at du kan udvikle dine kompetencer inden for udbudsretten. Du får bl.a. mulighed for at drøfte juridiske spørgsmål med de kolleger, der har skrevet bestemmelserne i udbudsloven, og derigennem opnå en dybere indsigt i overvejelserne bag. Du vil også få mulighed for at sparre med en række meget erfarne kollegaer, der arbejder med juridisk rådgivning og til dagligt arbejder med praktiske udfordringer ved aktuelle udbud, og som er vant til at finde praktiske løsninger på udbudsretlige problemstillinger.
Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at vi arbejder i en atmosfære af godt humør og en positiv tilgang til kolleger. Derudover har vi stor fokus på vores medarbejders trivsel og på work-life-balance. Vi planlægger og prioriterer arbejdsopgaver, så vores medarbejdere får balance i hverdagen.
Få flere informationer om stillingen hos teamleder Signe Mäkelä-Salling på 41 71 53 46 eller skms@kfst.dk. Få flere informationer om løn- og ansættelsesvilkår hos HR-rekrutteringspartner Nada Al-Kerdi på 91 39 94 30.
Du vil blive placeret stillingsmæssigt efter dine kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Søg stillingen
Send os en ansøgning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul, Ledige stillinger (kfst.dk). Din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakterudskrifter skal være modtaget senest den 31. januar 2024. Tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971856