BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så søger vi lige nu både nyuddannede og erfarne medarbejdere i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til vores kontorer Landbrug, Beløb og Studie. Vi er en styrelse i vækst, og derfor har vi brug for flere gode kolleger. Vi tilbyder meningsfulde opgaver, videreudvikling af din juridiske faglighed og et godt socialt fællesskab.
Din nye hverdag
Du kommer til at arbejde med juraen hver dag, hvad enten det er ved at træffe juridiske afgørelser, være med til at afklare praksis eller vejlede vores brugere. Alle vores kontorer, der beskæftiger sig med international rekruttering, er ledet af jurister, og det er med til at sikre, at vi har et stærkt fokus på jura og på kvaliteten i vores juridiske afgørelser og vurderinger. Har du lyst til at blive en del af vores stærke juridiske fællesskab, og vil du vide mere om vores kontorer Landbrug, Beløb og Studie? Så kan du læse mere om vores organisation og fagområder her.
I SIRI får du også mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer. Vi har kontinuerligt fokus på medarbejdernes udvikling, både gennem kurser, nye opgaver og roller samt rokering i koncernen.
Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være juridisk sagsbehandling af konkrete ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse. Det er en af vores kerneopgaver og derfor en vigtig del af din hverdag. Du bliver en del af et team, og sammen med resten af kontoret er du med til at sikre, at vi når vores sagsbehandlingsmål.
Derudover skal du – alt efter din forudgående erfaring – være med til at:
- undersøge juridiske problemstillinger
- sparre med dine kolleger om juridiske spørgsmål i forhold til konkrete sager og praksis
Når du får lidt erfaring, eller hvis du allerede er den erfarne jurist, er der også gode muligheder inden for både faglig fordybelse og udvikling. Du kan fx blive involveret i håndtering af komplekse juridiske problemstillinger, udarbejdelse af notater, besvarelse af bestillinger fra departementet og bidrag til ministerbetjening sammen med kontorets ledelse. Der er endvidere mulighed for varetagelse af koordinerende opgaver i det enkelte kontor eller på tværs af kontorer.
Hvad forventer vi af dig?
Du har en relevant akademisk uddannelse, gerne cand.jur., men du kan også have en relevant uddannelse inden for samfundsvidenskab eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med sagsbehandling og erfaring med at fortolke og implementere ny lovgivning og afgørelser. Det vigtigste er dog, at du bliver motiveret af den konkrete sagsbehandling, og du trives med at fordybe dig i fx lovgivning, forarbejder og bekendtgørelser.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- erfaring med forvaltningsret, gerne i praksis
- interesse for udlændingeområdet og international rekruttering
- gode samarbejdsevner på tværs af kontorer, fagområder og opgaver
SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.
Læs mere om os her.
Yderligere information
Dit arbejdssted bliver i Valby tæt på stationen København Syd. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv. Vi har også indgået en lokalaftale, som giver mulighed for fast og tilbagevendende hjemmearbejde, hvor opgavevaretagelsen egner sig til det.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som bachelor, fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte:
Kontorchef for Beløb - Torben Jensen på tlf. 7214 2521 eller e-mail trj@siri.dk
Kontorchef for Landbrug – Abed Alrahman Elmoghrabi på tlf. 7214 2164 eller e-mail aelm@siri.dk
Kontorchef for Studie - Dorte Lohmann Kjærgaard på tlf. 7214 2480 eller e-mail dlk@siri.dk
Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag den 14. januar 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961927