BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde tværfagligt med borgerne i centrum, og kan du lide at skifte mellem grundlæggende, specialiserede og akutte sygeplejeopgaver? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
I Hjemme- og Sygeplejen VBH er vi drevet af nytænkning og et stærkt fagligt fokus. Vores mål er altid, at borgerne oplever kontinuitet, høj faglig kvalitet og omsorgsfuldt nærvær i mødet med os. VBH står for Vanløse, Brønshøj og Husum, og det er her, vi besøger borgerne.
Lige nu søger vi en ansvarshavende sygeplejerske til vores tværfaglige aftengruppe. Du får ansvar, indflydelse og løntillæg, som ansvarshavende sygeplejerske – og fagligt stærke kolleger!
Mødetiden er kl. 15.00 fire dage om ugen og en dag om ugen kl. 14.45, fordi der er teammøde.
Ring eller send en sms til gruppeleder Jeanette Bräunlich på 2115 3081 nu, hvis du vil høre mere. Du er også altid velkommen forbi til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
Gør en forskel for kolleger og borgere
Vores aftengruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Hos os får du lov til at forme og udvikle på fremtidens sygepleje – både indenfor dit eget fagområde og på tværs af faggrupperne – i samarbejde med resten af gruppen, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
Dine opgaver kan være grundlæggende såvel som specialiserede og akutte sygeplejeopgaver, og din faglighed vil være med til at gøre en stor forskel. Dit primære fokus er borgeren, hvor der arbejdes på tværs af opgaver og kompetencer – sammen med borgeren selv.
Når du er på vagt, er det sammen med en anden dygtig og erfaren ansvarshavende sygeplejerske, f.eks. Lene eller Nesteho. I kan bruge hinanden til at sparre om de temaer, som er specifikke for jeres faglighed. Vi holder også løbende faglige møder blandt sygeplejekollegaerne på tværs af dag- og aftenvagten.
Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at …
Du tager naturligt ansvar i forhold til opgaveoverdragelse, du har lyst til at arbejde rehabiliterende, og du medvirker til opstart af selvvisitation indenfor sygeplejen.
Det er vigtigt for dig at være medskaber på en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglighed, god trivsel og respekt for hinandens forskelligheder. Og du kan tilslutte dig idéen om, at et godt samarbejde på tværs er vigtigt for at kunne lykkes med opgaverne
Du er desuden mester i at skabe gode relationer til borgere, pårørende og kolleger – og så glæder du dig lige så meget til at møde os, som vi glæder os til at møde dig!
Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne have, at du starter den 1. september, eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt på 29,52 timer om ugen.
Det er en fast stilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der gives tillæg i stillingen for din evne til at tage ansvar og udvise klinisk lederskab om aftenen som ansvarshavende sygeplejerske.
Da aftensygeplejen kører rundt mellem borgerne, er det nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest søndag den 23. juli 2023
Samtaler holder vi løbende, men vi modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192500&DepartmentId=21812&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847967