Elevombudsperson med hjertet på rette sted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at varetage elevrettigheder på en erhvervsskole med store ambitioner? Er du udlært indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Taler du de unges sag og de unges sprog? Så er du måske vores nye elevombudsperson.

For at udvikle en ny skolekultur og fremme elevernes rettigheder har Hotel- og Restaurantskolen skabt et helt særligt job, vi kalder et elevombud (kvinde eller mand).  Måske er du vores nye elevombud?

Vores elevombudsperson spiller en nøglerolle i at varetage elevernes rettigheder og være en uvildig hjælper for skolens elever. Vores elevombudsperson skal gøre det nemmere for vores elever at henvende sig med klager, bekymringer eller ønske om at få hjælp til at løse evt. konflikter på skolen.

Som skolens elevombud skal du være klar til at tackle henvendelser, når de kommer, men du er også opsøgende i skolens klasser, så de lærer dig at kende. Hvis eleverne ønsker det, er du deres bisidder og hjælper dem med, hvad de nu har på hjertet.

Trivsel, læring og det gode skoleliv går hånd i hånd og som elevombud på Hotel- og Restaurantskolen bliver du en del af arbejdet med at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi skaber en fagskole, der gennem stimulerende læringsrammer og en høj standard i egen praksis medvirker til at højne både det faglige niveau og elevernes trivsel.

Teamet

Som skolens elevombud vil du formelt blive en del af skolens lille HR-team på pt. tre kolleger. Men dit netværk er større og består både af skolens elev-advisory board samt et lille team af undervisere.
HR sørger for, at du bliver klædt godt på til at varetage dine opgaver og du får et stort netværk og mulighed for sparring med blandt andet studievejledningen og skolens ledelse. Særligt skolens direktør være en del af dit netværk og hun vil henvise relevante klager til dig.


Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som elevombudsperson får du en nøglerolle for skolens elever, der overvejer at indbringe en klage, hvor du skal være den, der varetager elevens interesser og faciliterer processen. Du bidrager til at skabe tryghed og tillid blandt eleverne, så de oplever en skole, der tager dem alvorligt og sikrer dem deres rettigheder. Du bliver den eleverne går til med sager, som de ikke nødvendigvis selv går til lærerne eller skolens ledelse med.
Henvendelserne kan omhandle mange forskellige emner, fx elever, der mener, at de ikke får den undervisning, de har krav på, eller mener, at det faglige niveau er forkert. Du kan også møde elever, der føler sig krænket, udsat for mobning eller chikane.

Om dig

Du kender branchen og branchens elever, og er formentligt udlært inden for de seneste 1-4 år, måske endda fra Hotel- og Restaurantskolen. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har mod på og lyst til at varetage elevernes rettigheder
  • Er robust, tillidsvækkende og rummelig
  • Kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt og er systematisk i forhold til henvendelserne
     

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med gastronomi, mennesker og læring i centrum på en skole med fokus på forandring og udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede kolleger og en frokostordning, der er værd at prale af.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 10 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Du ansættes og aflønnes i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Jobbet vil typisk være et supplement til dit andet arbejde. Vi forestiller os en dag om ugen på skolen, og derudover løbende besvarelse af mail eller sms.

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og at der i forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest.


Interesseret?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte HR-partner Bonnie Dræby Lind på 2550 3777 eller bdl@hrs.dk eller vicedirektør Karsten Kolding på 2119 5667 eller kko@hrs.dk.

 

Ansøgning og deadline

Send os din ansøgning og CV senest den 12. november 2023. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47 og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 150 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930452

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet