BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en rolle som opsøgende HR-partner, der medvirker til, at ledelsen får en kompetent og serviceminded HR-sparring, og er du samtidig motiveret for at udvikle din HR faglighed inden for en stor koncern med mange muligheder? Så er denne stilling en oplagt mulighed for dig.
Vi søger en dygtig kollega til Erhvervsministeriet Koncern HR, hvor du ansættes som HR-partner i Erhvervsministeriets departement.
Som HR-partner i Erhvervsministeriets departement bliver du en del af et lille engageret team, hvor du sammen med en anden HR-partner og HR-rekrutteringspartneren løser HR-relaterede opgaver i departementet – store som små. I koncern HR henter du den faglige sparring og inddrager de øvrige teams i opgaveløsninger afhængigt af opgavens karakter.
En bred vifte af HR-paletten med fokus på udvikling
Din hverdag som HR-partner vil være præget af stor variation og opgaverne spænder vidt. Du arbejder tæt sammen med departementets chefer, besvarer konkrete HR spørgsmål, løser små og store ad hoc opgaver og bidrager til større projekter i organisationen. I rollen som HR-partner er ledelsesunderstøttelse omdrejningspunkt for dine opgaver.
Du skal altså have en pragmatisk tilgang, som dog også altid er juridisk korrekt. I opgaveløsningen er det vigtigt, at du formår at inddrage og bringe koncern HR’s mange kompetencer i spil ved at sparre med dine kollegaer på tværs af Koncern HR. På den måde sikrer vi den bedste løsning på de problemstillinger, som cheferne står med.
De større opgaver er fastlagt i HR-årshjulet, herunder blandt andet lønforhandlinger, MUS, samarbejdsudvalgsmøder og gennemførelse af medarbejdertrivselsundersøgelser og lederevalueringer. Det er din opgave at planlægge, gennemføre og følge op, så vi sikrer, at de kommer i mål til rette tid og med høj kvalitet. Du vil ligeledes få en væsentlig rolle i at bidrage til udviklingsprojekter i organisationen med henblik på fortsat at sikre, at departementet er en attraktiv arbejdsplads. Du vil også skulle bistå i rekrutteringer, herunder rekruttering af chefer.
Nysgerrig af natur med god forretningsforståelse
Du har en god forretningsforståelse, og du omsætter HR-tiltag til konkrete handlinger. Du har en opsøgende tilgang til arbejdsopgaverne og har fokus på, hvordan HR kan understøtte departementet bedst muligt. Du udstråler en naturlig nysgerrighed og en lyst til at blive en del af departementet og lære organisationen og kerneopgaverne at kende.
Vi forventer ikke, at du har svaret på alting, men du skal kunne gennemskue, hvornår du selv løber med bolden, og hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage dine andre kolleger i Koncern HR i opgaveløsningen – spørg hellere én gang for meget.
Om ansættelsen
Arbejdsstedet vil primært være i Erhvervsministeriets departement på Slotsholmen. Hver onsdag samles vi i Koncern HR, der holder til i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby. Koncern HR er en stor afdeling, hvor du kan søge viden, sparring og assistance hos HR-faglige kolleger. Koncern HR består af ca. 45 dedikerede medarbejdere fordelt på fem teams.
I partnerteamet vil du få 13 dedikerede kolleger. Der er højt til loftet i teamet. Vores kultur er præget af humor og et stadigt fokus på fælles læring og kompetenceudvikling.
Du ansættes i en fast stilling efter gældende overenskomst, som udgangspunkt som fuldmægtig.
Vil du vide mere om stillingen eller om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fungerende teamleder for HR-partnerteamet Liana Petersen på 9133 7311.
Er du interesseret?
Send os din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul senest den 5. juni 2024. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.
Samtaler forventes afholdt i uge 24 og 25. Vi benytter tests og case i forbindelse med 2. samtalerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052497